Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
15.000 kvadratmeter solceller gør foder grønnere
Med en samlet årlig produktion på op mod tre gigawatt strøm fra fire solcelleanlæg tager DLG endnu et skridt mod at reducere klimaaftrykket fra foderproduktionen. Det meddeler grovvaregiganten.
Det er fabrikkerne i Skave, Tjele, Vrå og Bårse, der i første omgang får installeret solcelleanlæg, som periodevist gør dem tæt på selvforsynende i forhold til de mængder af el, der er behov for i foderproduktionen.
Samlet set vil de nye anlæg kunne dække op mod 80 procent af de fire fabrikkers samlede årsforbrug af el via solenergi.
- Investeringen i mere klimaeffektive energiformer på vores lokationer er endnu et skridt på vores strategiske vej, hvor vi vil drive en grønnere forretning til gavn for vores ejere, kunder og verden omkring os. Samtidig er det også et projekt, der skal fremtidssikre vores fabrikker, så vi med vores egne anlæg kan producere grøn energi lokalt, hvor vi skal bruge det. Det er godt for den grønne omstilling af vores erhverv og for forsyningssikkerheden, siger Ida Steensen, vicekoncerndirektør for DLG´s produktion og logistik.
Investering med sund fornuft
To af de fire solcelleanlæg er opført i Midt- og Vestjylland på DLG's fabrikker i Skave og Tjele, som til sammen dækker mere end 7.500 kvadratmeter. Faktisk er det et forslag fra DLG's ejere, da lokalproduktionen af grøn strøm gennem flere år været et ønske fra DLG's ejere.
- Over de seneste år er der flere af vores lokale ejere fra Midt- og Vestjylland, der har adresseret, at vi kunne bruge vores matrikler og tagflader på at producere grøn energi, og det er jeg glad for, at vi nu eksekverer på. Det giver rigtig god mening at producere strømmen dér, hvor vi bruger den, siger Jan Kristensen, lokationsansvarlig i Midt- og Vestjylland.
Løbende forbedringer
Når de fire anlæg er i fuld drift, vil fabrikkerne årligt bidrage med en CO2-reduktion til DLG's samlede regnskab på over 1000 tons, hvilket svarer til omkring tre procent af DLG's samlede udledninger i Danmark.
Reduktionen vil blive indregnet i koncernens klimadeklareringer af foderblandinger, som DLG har udarbejdet og løbende opdateret siden 2019. Her kan ejere og kunder få indsigt i, hvilket klimaaftryk en given foderblanding har.
- Det er vigtigt for os at kunne levere data, som vores ejere og kunder kan bruge i det lokale klimaregnskab. Jeg forventer, de vil opleve, at blandingernes klimaaftryk bliver mindre år for år, hvor en lang række initiativer udover energioptimering bliver implementeret i vores værdikæde, siger Ida Steensen.
Et bidrag til klimamål
Millioninvesteringen i solcelleanlæggene er begyndelsen på en række nye projekter, hvor DLG ønsker at producere grøn energi på de mange lokationer, som koncernen driver i ind- og udland.
- Vi arbejder løbende med, hvordan vi kan energioptimere vores lokationer og vores processer, så vi kan sænke vores totale udledninger af klimagasser, uden at vi går på kompromis med at levere varer af høj kvalitet til landbruget, siger Ida Steensen.
DLG har sat mål om at reducere sine egne udledninger i det såkaldte Scope 1 og 2 med 30 procent i 2025 og 50 procent i 2030 i forhold til niveauet i 2019. Koncernen har fået godkendt sine 2030 emissionsreduktionsmål af Science Based Targets initiative (SBTi).
Det betyder, at SBTi vurderer, at 2030-målene er i overensstemmelse med, hvad der kræves i scope 1 og 2 for at holde den globale temperaturstigning på maksimalt 1,5 gaarder, som er Paris-aftalens mest ambitiøse mål.