Lyt til artiklen:

Frivillig aftale sikrer 16 procents ammoniakreduktion fra slagtegrise

00:00
Hastighed: ???x
03:27

De frivillige aftaler med landbruget virker ikke, er et postulat, man ofte hører fremført i den offentlige debat. Ikke desto mindre har netop en frivillig aftale ført til en betydelig reduktion på 16 procent i ammoniakfordampningen fra slagtegriseproduktionen.

Det fremgår af et nyt notat fra Seges Innovation, som har stået i spidsen for forsøget. Baggrunden er, at man i EU besluttede, at ammoniakafdampningen fra medlemsstaterne skulle reduceres.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De enkelte lande bestemte selv, deres målsætning, og mens de fleste lande satte mål omkring 6 procent, så spillede den danske regering ind med 24 procents reduktion i både 2020 og 2030 i forhold til 2005.

Christian satser på klimaerfagrupper: Erfaringer og fejltrin skaber udvikling

Se også:

Christian satser på klimaerfagrupper: Erfaringer og fejltrin skaber udvikling

Derfor nedsatte miljøministeren et ekspertudvalg i 2020, med repræsentanter for L&F, Seges Innovation, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Agroindustri og Aarhus Universitet, som pegede på, at en reduktion af proteinindholdet i slagtegrisefoderet og foder til malkekøer kunne levere reduktionen, med meget minimale omkostninger.

Som følge af dette indgik Lanbdbrug & Fødevarer Sektor for Gris en frivillig aftale med Miljø- og Fødevareministeriet om at reducere protein i foderet, for at reducerer ammoniakafdampningen med mindst 8 procent svarende til mindst 477 tons om året.

Forsøg

Herefter gik Seges Innovation i gang med forsøg, hvor der blev testet syv niveauer af protein i kombination med frem tilsatte aminosyrer.

De forsøg førte til, at man kunne nedjustere proteinnormerne til slagtegrise, og samtidig har det givet en betydelig reduktion i foderforbrug pr. kg tilvækst.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Christian Fink: Der er en vej gennem CO2-afgift

Se også:

Christian Fink: Der er en vej gennem CO2-afgift

Summa Summarum af forsøg, nye normer og øget foderudnyttelse er, at ammoniakfordampningen fra slagtegriseproduktionen i Danmark er faldet med cirka 16 procent pr. kg tilvækst, og dermed er målet i den frivillige aftale altså nået.

Stort resultat for branchen

Hos Landbrug & Fødevarer Sektor for Gris er formand Erik Larsen glad for resultaterne, og for hvor markante de er.

- Det er vigtigt for os at markere, at vi ønsker at gå i den retning. Ligeså snart vi har påtaget os en opgave, som vi skal løse, så arbejder vi med tingene, og det er lykkedes særdeles tilfredsstillende, siger han.

Han peger på at også foderstofbranchen har taget del i arbejdet og udviklingen af foder- og aminoblandinger.

- Det vidner om, at hvis bare vi får lidt tid, så vil vi gerne arbejde med det faglige. Og det betyder utroligt meget for mig, at de ting vi skal løse, både er fagligt opnåelige og fagligt funderede, konstaterer Erik Larsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han mener at resultatet peger ind i det, som L&F har vist ved forhandlingerne i grøn trepart, da det i følge ham viser, at man i landbruget gerne vil tage et ansvar og tage del i den udvikling, der skal til.

Samtidig glæder han sig over at de nye normer også gav øget foderudnyttelse.

- Løser vi de faglige udfordringer rigtigt, er der også økonomi i det. Økonomi, faglighed og bæredygtighed kan sagtens gå i samme retning, konstaterer formanden.

Metan-emissionen fra grisegødning skal reduceres

Se også:

Metan-emissionen fra grisegødning skal reduceres