Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Nyt studie: CA kan gøre planteavl CO2-neutralt
Fortalere for CA, conservation agriculture, herunder FRDK, har i årevis fremført, at man ved at dyrke jorden efter principperne i conservation agriculture kan opnå klimafordele. Blandt andet fordi man lagrer kulstof i jorden.
Det har mødt meget kritik - også fra danske forskere - men nu bakker tyske forskere op om påstanden, det skriver foreningen.
CA er klimavenligt i den grad, at det har potentialet til at gøre planteavl klimaneutralt. Det viser et studie og beregninger fra Hohenheim Universitet i Stuttgart i Tyskland, hvor man er kommet frem til, at man med CA kan opnå en positiv klimagevinst på fire ton CO2-ækvivalenter pr. hektar pr. år.
De tyske forskere indregner både kulstofopbygningen i jorden, brændstofbesparelsen, fortrængningen af udledning af CO2 ved pløjning og den gødnings- og kemibesparelse, man opnår, når man opbygger en sund jord.
- Det er glædeligt, at vi nu begynder at få konkrete tal for, hvor stor en klimaeffekt reduceret jordbearbejdning har, når det er i samspil med sædskifte og efterafgrøder. Vores medlemmer har længe vidst, at det virker, men nu har vi også fået papir på det. Nu kan der ikke længere være tvivl om, at det er den vej dansk landbrug skal i, siger formand for FRDK, Henrik Terp.
Tidligere studier har været fejlagtige
I rapporten slår forskerne fast, at en klimaneutral produktion kun kan opnås, hvis alle tre elementer i
CA implementeres: direkte såning med minimal forstyrrelse af jorden, maksimal jorddække af planterester eller levende planter hele året og vekslende afgrøder hvert år.
Forskerne peger på, at der indtil nu har været draget forkerte konklusioner om klimaeffekten af CA. Det skyldes, at de forsøg og undersøgelser, der tidligere har været lavet, i høj grad bygger på analyser af effekter af enkeltparametre og ikke samspillet mellem de tre elementer i CA.
- Det har vi påpeget igen og igen i årevis, så det er gode nyheder, at det endelig har vundet genklang også på universitetet, at hvis man vil måle på CA, så skal man have hele pakken med, siger Henrik Terp.
Der findes faktisk danske studier, der viser samme tendens som de tyske forskere peger på. I Vidensyntese om Conservation Agriculture fra 2020, udgivet af Aarhus Universitet, kommer forskerne frem til en potentiel lagring på op til 2,4 ton CO2-ækvivalenter om året som effekt af halmnedmuldning, sædskifte, ingen jordbearbejdning og mindre udledning af CO2 fra brændstof.
FRDKs egen rapport Klimaeffekter ved conservation agriculture viser en lagring på op til 3,6 ton CO2- ækvivalenter om året. Begge disse tal er uden gødnings- og kemireduktionen, som er med i den nye tyske opgørelse.
Fortrænger klimabelastende dyrkning
Ifølge det nye, tyske studie kommer klimaeffekten ved CA fra et lavere brændstofforbrug, et mindre kulstoftab og ved kulstofopbygning som følge af mere biomasseinput i CA-markerne sammenlignet med et traditionelt dyrkningssystem med pløjning.
Ved pløjning udledes der op til 300 kilo CO2-ækvivalenter pr. hektar. Den udledning reducerer CA, som også modvirker erosion næsten 100 procent. Erosion giver også en udledning på 300 kilo CO2- ækvivalenter pr. hektar, viser det nye studie.
Studiet peger desuden på en lavere lattergas-emission ved CA dyrkning. I næsten 80 procent af tilfældene i en række undersøgelser var der enten en reduktion eller ingen udledning af lattergas i forhold til pløjede systemer.
Afgørende er dræningsforhold, jordstruktur og pore-volumen, gødningsstrategi og afgrødesammensætning.
Forskerne opfordrer til politisk handling
I konklusionen på studiet opfordrer forskerne til, at CA bør fremmes gennem politiske tiltag.
- Jeg kunne ikke være mere enig, og i FRDK arbejder vi målrettet på at få CA med som et klimaværktøj, så vi kan komme i gang med den grønne klimaomstilling, siger Henrik Terp.
Studiet peger desuden på, at systemet ikke alene har positiv effekt på jorden, men også på menneskers ernæring og sundhed, og derfor bør systemet fremmes gennem tilskud, uddannelse og anden støtte.