Lyt til artiklen:

Bæredygtigt Landbrug får nye øjne på dansk farvand

00:00
Hastighed: ???x
02:50

I nutidens verden er det helt almindeligt, at der flyver satellitter rundt oppe over os. Engang talte man om spionsatellitter - nu er det så kommet til alge-satellitter, som overvåger udviklingen af blågrønalger, der endnu engang har været et stort samtaleemne denne sommer.

Bæredygtigt Landbrug har sammen med SMHI (Sveriges Meteorologiske og Hydrologiske Institut) samarbejdet om et pilotprojekt i håb om at få øjne på algesituationen i danske farvande. Det er heldigvis lykkedes, det skriver Bæredygtigt Landbrug i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Debat: Markager svarer Knud Jeppesen

Se også:

Debat: Markager svarer Knud Jeppesen

- Under samarbejdet har SMHI udvidet deres analyser til at inkludere de indre danske farvande, hvilket vi har efterspurgt, og dermed har vi - og alle andre nysgerrige - kunne følge algeudviklingen ikke kun i Østersøen, men nu også op gennem de danske bælter, siger Andreas Therge Sørensen, faglig specialist hos Bæredygtigt Landbrug.

Den mulighed har givet et indblik i, hvordan det står til med blågrønalge-situationen. Samtidig har det ifølge Bæredygtigt Landbrug vist, hvor algerne, der forurener de danske farvande, stammer fra.

- Kortet viser klart og tydeligt, at blågrønalgerne, der breder sig i Østersøen og ned omkring Bornholm og sydhavsøerne, kommer fra den nordlige del af Østersø-regionen. Det er en væsentlig viden, og vi mener, at det blot er et af argumenterne for, at man bør kigge hele vejen rundt om en problematik og finde de konkrete faglige årsag, inden man påbegynder arbejdet med en redningsplan for vandmiljøet, uddyber Jørgen Evald Jensen, faglig direktør hos Bæredygtigt Landbrug.

rich-media-3
Billedet viserifølge parterne blågrønalgernes ophav. Foto: Bæredygtigt Landbrug.

- Blågrønalger lever af kvælstof fra luften og fosfor fra de op mod hundrede millioner indbyggere, der bor i områderne, der afvander til Østersøen. Heldigvis vokser algerne dårligt, når de møder vand fra Nordsøen med lidt højere saltindhold. Det sker på vej gennem de danske bælter. De vil derfor efterhånden gå til grunde, og deres forrådnelse bidrager dermed til iltsvind, forklarer Andreas Therge Sørensen.

Debat: Markagers flossede figenblad

Se også:

Debat: Markagers flossede figenblad

Allerede ved FN's første miljøkonference i 1972 blev fosfor i Østersøen påpeget som et stort miljøproblem.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Man kan undres over, at det kun er Sverige og Finland, der laver analyser over algerne. Burde det ikke interessere Danmark at følge udviklingen, når det er et tilbagevendende problem, som hvert år forøger iltsvind - en problematik, regeringen siger, at de vil løse. Men de kigger ikke hele vejen rundt om problematikken, siger Jørgen Evald Jensen.