Lyt til artiklen:

Skraberobot suger gødningen op og vasker gulvet

00:00
Hastighed: ???x
01:16

Lelys gødningsopsamler Discovery Collector C2 har fået præsenteret den opgradering, som firmaet tidligere på året annoncerede.

Gødningsopsamleren vil køre på indbyggede sensorer, og det sikrer at robotten nemt kommer rundt i stalden og forstyrrer køerne mindst muligt. Samtidig kan robotten nu uden problemer køre i stalde med sandsenge.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Robotten vil, i modsætning til en skraber, rent faktisk indsamle gødningen via vakuum. Når tanken i robotten er fyldt, vil den køre i dok, hvor den tømmer gødningen af, lader strøm trådløst og får fyldt vandposerne.

Netop vandposerne er også en nyhed, idet robotten både for og bag vil sprøjte med vand, for at sikre bedst mulig rengøring. Efterhånden som robotten kommer frem tømmes vandposerne og giver dermed plads til den opsamlede gødning.

Via en app kan man på forhånd indtegne og planlægge forskellige ruter til Discovery Collector C2, og samtidig vælge, hvilken rute robotten skal tage.

Det skal sikre, at robotten kører så det passer til staldrutinerne og køernes rytme.

Opgraderet gødningsopsamler suger gødningen op med vakuum

Se også:

Opgraderet gødningsopsamler suger gødningen op med vakuum