Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Forskere: Lydoptagelser kan ikke alene svare på velfærdsspørgsmål
Man kan ikke alene ud fra lydoptagelser af grise sige noget om velfærden for dyrene. Sådan lyder det fra Lene Juul Pedersen, professor, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet og Mathilde Pauline Coutant, postdoc, Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab i en kronik i Altinget
Kronikken er en reaktion på den meget omtalte dokumentar "If pigs could talk", som via optagelser i tre typer stalde benytter optagelserne til at give svar på velfærd.
Men det kan man ifølge de to forskere ikke. De peger på, at det er korrekt, at grise udtrykker mange forskellige grynt og hvin, og bruger dem til at kommunikere og danne bånd.
Men ifølge forskerne er mange følelser hos grise ikke forbundet med lyde.
- Generelt er grises positive lyde færre, og primært knyttet til sociale interaktioner med andre grise. Blandt andet derfor, kan optagelser af lyde ikke stå alene i en vurdering af dyrevelfærd, men kan sammen med andre mål, bruges i en helhedsorienteret vurdering af velfærden, skriver forskerne i Altinget.
Ifølge dem er der desuden flere problemer ved den metode, som benyttes i dokumentaren, herunder at bedrifterne er forskellige, at man ikke tager højde for, hvor i stalden lyden er optaget, og endeligt at der kun er tale om få besætninger.
Endeligt peger de to danske forskere på, at der allerede eksisterer store mængder forskning på området, som man kan basere sig på.