En DeLaval foderskubber kører i roligt tempo rundt på foderbordet hos Lykkesholm. De 200 jerseykøer får hver dag godt fem tons foder, hvor 550 kilo af blandingen er rapskager og lidt mere er rapsskrå.
- Vores proteinkilder kommer fra rapsen og græsensilage, og jeg vil tro, at det er fordi, vi har rimelige meget græsensilage med, at vi kan klare os med rapsen, siger Torben Goltermann Hansen, der har drevet Lykkesholm ved Harndrup på Vestfyn siden 1994.