Abonnementet er suspenderet da vi ikke har modtaget din betaling. Betal venligst din faktura. Hvis du har spørgsmål til din faktura er du velkommen til at kontakte os på tlf. +45 96 26 52 52
eller support@fbg.dk.
Under høj sol i Fjenneslev, Sydvestsjælland var ca. 3000 mennesker samlet, da de mange traktorer skulle dyste i full pull.
Det skriver LandboUngdom.
Artiklen fortsætter efter annoncen
- Det er en god dag. Vi kan ikke bede om bedre vejr og der er glade mennesker. Trækket kører som det skal. Det er dejligt at se det i aktion, siger Peter Søgård, regionrådsformand i Region Øst LandboUngdom og tovholder ved DM 2024.
Hele landet
At DM i traktortræk blev holdt på Sjælland for første gang i mange år, var ikke en hindring for hverken publikum eller trækkere. Selvom mange publikummer var fra nærområdet, havde flere også taget turen over broer og vand.
- Det er prisværdigt at folk stadig vil være med og bakker op om det, selvom det kræver lidt at tage traktorerne med til Sjælland, siger Peter Søgård.
Også de ca. 40 frivillige kræfter, der har stået bag kullisen, med på banen og ude ved publikum var kommet fra hele landet for at hjælpe til med at afvikle den store begivenhed.
- Det betyder meget med den opbakning, hvor vi alle løfter i folk, og det er jo det LandboUngdom kan, fortæller Peter Søgård.
Artiklen fortsætter efter annoncen
Hele 86 trækkere satte sig i traktorerne til DM 2024 i kampen om podiepladser. I løbet af dagen blev der dystet i Landbrugsklasse 1-4, Superstandard 0-7 og Farmklasse 1-2.