Dyrenes Beskyttelse: Politikerne bør lytte til grisene

I dokumentaren "Hvis grise kunne tale" analyserer forskere over 15.000 grynt fra ni danske og tyske grisefarme. Der er tale om en stikprøve, men forskerne tør alligevel godt konkludere, at grise er mest tilfredse, når de går udenfor med rigeligt plads. I staldene er der derimod en betydelig risiko for stress og smerte, skriver Dyrenes Beskyttelse i en pressemeddelelse.

Forskningen bør få beslutningstagere på Christiansborg til at handle, mener Dyrenes Beskyttelse.

- Grise, der kan udfolde deres naturlige adfærd udendørs, lever gode liv. Det fortæller grisene os nu også selv - med hjælp fra nogle innovative forskere. Det er til gengæld hjerteskærende at høre, hvor meget stress og smerte kan fylde i lydbilledet, når grisene lever i stalde. Det bør give genklang på Christiansborg og i Bruxelles. Det er politikerne, der bestemmer, hvad grise må udsættes for i staldene, og de skal nu sætte kursen mod en fødevareproduktion med plads til, at dyr kan være dyr, siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse.

10 års forskning knækkede grisekoden

Grisene kan komme "til orde", fordi et internationalt forskerhold fra Københavns Universitet har brugt over 10 år på at afkode grisens sprog med kunstig intelligens. I dokumentaren analyserer forskerne lyde fra slagtegrise fra fire konventionelle, tre økologiske og to fritgående besætninger i Danmark og Tyskland.

I alt er 1.140 timers optagelser blevet analyseret med landmændenes tilladelse.

Forskerne identificerede oprindeligt 19 forskellige grynt og skrig, men i DR's stikprøve er lydene opdelt i tre overordnede kategorier: Tilfreds, trist og stresset. Lydene i gruppen "stresset" anses for mest alarmerende og dækker også over udtryk for smerte. Lydene fra besætninger med helt fritgående grise på store marker skiller sig positivt ud i analysen.

Her er under 10 procent af lydene i stress-kategorien. Når forskerne ser nærmere på lydene fra disse grise, er deres stressede kald også kortere og mere lavfrekvente end i de andre besætninger, hvilket ses som et ekstra positivt tegn.

Forskerne tør derfor godt konkludere på studiet:

- Hvis du vil gøre en gris glad, er det første, du kan gøre, at give dem mere plads og et sted, hvor de kan rode i jorden, siger Elodie Mandel-Briefer, adfærdsbiolog og lektor ved Biologisk Institut på Københavns Universitet i dokumentaren.

I forskningen er der kun er lyttet til grisene, når de er mellem 80 og 110 kilo og klar til slagtning. Søer og smågrise er ikke en del af forskningsprojektet.