PRRS-delsaneringer lykkes i 82 procent af tilfældene

Forskning har stor betydning for, hvordan vi i Danmark kommer PRRS til livs. Derfor havde Seges Innovation samlet en række af de mest prominente forskere fra Københavns Universitet samt de faglige medarbejdere fra Landbrug & Fødevarer og Seges Innovation onsdag på Axelborg. Alt sammen for at blive klogere på PRRS, og hvordan de danske besætninger sammen med deres dyrlæger holder sygdommen nede, skriver Seges Innovation.

- I Danmark er vi nået langt inden for kort tid, når det kommer til at finde de rette metoder til at påvise PRRS samt skabe et overblik over, hvor smitten kommer fra, indledte Janni Hales, fagchef i Seges Innovation.

Se også:

Et år med PRRS-indsats: Vi har fået en god start

Spredning af smitte i farestalden

Et af projekterne, der arbejdes på hos Seges Innovation, er at finde ud af, hvordan smitte med Influenza-virus spreder sig i farestalden som en mulig model for smitte med PRRS. I samarbejde med Københavns Universitet er det undersøgt, hvordan influenza-virus spredes via yverne på ammesøer og med flyttede pattegrise. Overraskende var der ikke flere smittede kuld, når grise fra mange kuld blev blandet hos ammesøer.

Succesrate for delsanering

Det er også blevet undersøgt, hvordan delsaneringerne er forløbet i årene januar 2020 til marts 2024 i et speciale, med vejledning fra Københavns Universitet, Seges Innovation og Landbrug & Fødevarer. Ud af 159 besætninger var der 130, der havde succes med at delsanere, hvilket giver en succesrate på 82 procent. Specialet viste også, at antibiotikaforbruget til søer blev reduceret I de besætninger, der havde saneret for PRRS.

Se også:

PRRS-vaccine udvides til gylte og søer

- Når der er sat så stor en strategi i gang fra myndighederne og Landbrug & Fødevarers side, så er det vigtigt, at vi kan se resultaterne ude i besætningerne. Det må også siges at være en ekstra gevinst, at antibiotikaforbruget er faldet så meget, fortalte Janni Hales.

Fremtidige projekter

Dagen bød også på en masse nye projekter. For når et område er fri for smitte, så er det vigtigt at kunne opdage, hvis der sker et nyt udbrud. Derfor er nogle af projekterne rettet imod at undersøge, hvorvidt man forventes at kunne finde nysmitte med PRRS hurtigt og effektivt. Resultaterne fra et projekt udarbejdet af Seges Innovation viste blandt andet, der er 20 procent sandsynlighed for at påvise PRRS-nysmitte indenfor den første måned i en PRRS-fri region med den nuværende overvågning.

Københavns Universitet skal også afprøve nye teknikker til smitteopsporing i et nyt GUDP-projekt. Der skal det testes, om en lydopfangende maskine, der hedder SoundTalks, kan måle hyppigheden af host og nys i en besætning og på den måde advare ejere og medarbejdere om en mulig smitte.

- Når vi samles sådan en dag, er det virkelig motiverende at se, at alle eksperterne løfter projekterne via konstruktive spørgsmål og inputs. Sammen kan vi hjælpe griseproducenterne, ved allerede at fange de tidlige tegn på smitte. Og så er det utrolig vigtigt at vi står sammen på tværs af brancheorganisationer, universiteter og innovationsvirksomheder, påpeger Janni Hales.

Se også:

Østlige øer nærmer sig PRRS-fri status