Lyt til artiklen:

Tyskland giver 100 euro for hver nedskudt vildsvin

00:00
Hastighed: ???x
01:41

Som led i kampen mod afrikansk svinepest har myndighederne i delstaten Hessen nu indført en præmie på 100 euro for hvert vildsvin, der nedskydes i en etableret bufferzone, skriver L&F Markedsnyt.

Den økonomiske dusørpræmie gives til jægere, der er autoriseret til at gå på jagt i den etablerede bufferzone.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge ISN i Tyskland var der pr. 26. august fundet 124 tilfælde af afrikansk svinepest i vildsvin i delstaten Hessen.

117 af tilfældene er fundet i Gros-Gerau distriktet, 2 tilfælde er fundet i Bergstrasse-distriktet og 5 tilfælde er fundet i Darmstadt-Dieburg distriktet.

Det er i sidstnævnte distrikt, at man nu har oprettet en bufferzone, hvor der udbetales præmie for nedskydning af vildsvin.

Italien hårdt ramt

Nye tilfælde med afrikansk svinepest i svinebesætninger er fundet i Lombardiet i Italien.

Som i Tyskland er også Italien hårdt ramt af nye tilfælde af afrikansk svinepest denne sommer. Ud over en række tilfælde i vildsvin er sygdommen også konstateret i en række italienske svinebesætninger, skriver Markedsnyt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge Pig Progress var der pr. 30 august i løbet af 2024 konstateret smitte i 23 svinebesætninger i det nordlige Italien.

Særligt i Italiens største svineproducerende region, Lombardiet, har man på det seneste konstateret en række nye tilfælde i svinebesætninger.