Lyt til artiklen:

DM&E får erfaren profil i direktørstolen

00:00
Hastighed: ???x
03:42

Den nye mand i direktørstolen hos DM&E, brancheorganisationen for små og mellemstore virksomheder inden for maskinstationer, entreprenører og kloakmestre samt skov-entreprenører hedder Jacob Chr. Nielsen.

Der er tale om en erfaren profil, som tidligere har været administrerende direktør for brancheorganisationen ITD, hvor han opnåede markante resultater inden for transport- og logistikbranchen sammen med medlemmerne og medarbejderne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hans erfaring med at etablere politiske initiativer i både Danmark og EU samt fokus på digitalisering og den grønne dagsorden, gør ham til et ideelt match for DM&E og organisationens arbejde med at styrke vilkårene for medlemsvirksomhederne, oplyser DM&E i en pressemeddelelse.

- Jeg ser frem til at lære både medlemmerne og medarbejderne hos DM&E bedre at kende. Jeg har hørt meget positivt om DM&E gennem årene. Medarbejderne er dygtige, og medlemmerne er engagerede. Det er et fantastisk fundament at bygge videre på, og jeg ser frem til at arbejde tæt sammen med medarbejdere, medlemmer og bestyrelse for at udvikle og styrke foreningen i fremtiden, siger Jacob Chr. Nielsen.

Vi er glade for at kunne byde Jacob Chr. Nielsen velkommen som vores nye direktør. Med hans erfaring og stærke netværk både nationalt og i EU er vi sikre på, at han kan bidrage til at sikre gode rammevilkår for vores medlemsvirksomheder. Jacob har givet os et klart indtryk af, at han kan møde vores medlemmer i øjenhøjde og forstår behovene hos vores brede medlemsgruppe tilføjer bestyrelsesformand Niels Rüsz.

Pludseligt dødsfald: DM&E-direktør er gået bort

Se også:

Pludseligt dødsfald: DM&E-direktør er gået bort

Fokus på støtte og udfordringer

Jacob Chr. Nielsen peger på flere vigtige områder, hvor DM&E kan gøre en forskel, især når det kommer til rekruttering af kvalificeret arbejdskraft.

- Verden forandrer sig hurtigt, og DM&E's medlemsvirksomheder står over for udfordringer som for eksempel generationsskifte, digitalisering og den grønne dagsorden. En central udfordring er rekrutteringen af kvalificeret arbejdskraft, hvilket er en generel udfordring på arbejdsmarkedet, især da generationerne bliver mindre. Et godt sted at starte er at tiltrække unge mennesker til branchen gennem lærepladser og andre initiativer. Det er vigtigt at finde måder at gøre branchen attraktiv for kommende generationer, så vi sikrer en stabil og kompetent arbejdsstyrke fremadrettet siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Med 14 års topledererfaring, herunder bestyrelsesarbejde i Sydbank og CEO for Erhvervshus Sydjylland samt en nuværende rolle som bestyrelsesformand for CODK, bringer Jacob Chr. Nielsen ifølge DM&E en stærk ledelsesmæssig baggrund med sig.

Selvom han ikke har direkte erfaring inden for foreningens tre branchesegmenter, ser foreningen dette som en mulighed for at få nye perspektiver og innovative løsninger ind i organisationen.

- Min vigtigste opgave vil være at støtte medlemmerne i at videreudvikle deres forretninger og sikre, at vi har de rette politiske rammevilkår på plads. Selvom jeg ikke har arbejdet i alle de specifikke segmenter, som DM&E dækker, har jeg set lignende udfordringer i andre brancher. Jeg planlægger at besøge medlemmerne og virkelig lytte til, hvad der rører sig, så vi kan finde de bedste løsninger sammen, siger han og tilføjer:

- Jeg glæder mig til at møde medlemmerne og håber snart at få aftalt møder og besøge virksomhederne, så jeg kan få det hele under huden.

Minister lover at se på udfordringer med maskiner på vejene

Se også:

Minister lover at se på udfordringer med maskiner på vejene