Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Her er planterne, der booster biodiversiteten på tidligere landbrugsarealer
Skal man som landmand have støtte til at tage nogle hektar ud af drift, skal man ikke så en hvilken som helst blomsterblanding.
Aarhus Universitet har netop afleveret en liste med anbefalede plantearter til Landbrugsstyrelsen. Planterne skal hjælpe med at booste biodiversiteten på tidligere landbrugsarealer.
Konklusionen er, at det ikke er alle såkaldte "insekt-venlige" blomster, der er hjemmehørende og dermed optimale for biodiversiteten.
- Selvom importerede arter kan bidrage med nektar til bier og sommerfugle, er de ikke nødvendigvis optimale for de mange andre forskellige insekter, som også bidrager til en sund og forskelligartet natur, lyder det i en pressemeddelelse fra Aarhus Universitet.
Som eksempel har forskere fra Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet sammenlignet antallet af planteædende insekter på to forskellige hjemmehørende og introducerede plantearter. Her er forskellen er tydelig: De hjemmehørende planter tiltrækker langt flere af de såkaldte herbivore insekter end de introducerede planter.
- Det er data, som disse, samt en række videnskabelige undersøgelser, der ligger til grund for den liste over de hjemmehørende urter og græsser, som er sendt til Landbrugsstyrelsen.
Tilskud til udtagning
Listen er lavet i forbindelse med etableringen af en ny ordning, permanent ekstensivering, som giver tilskud til udtagning af landbrugsjord for at forbedre klimaet, mindske kvælstofudledningen og fremme biodiversiteten.
Landbrugsstyrelsen har bedt forskerne komme med deres bud på, hvilke planter, der vil give mening at udbrede og understøtte på de tidligere landbrugsarealer. Det er altså endnu ikke afgjort, om det er arterne på forskernes liste, der kommer med i den endelige ordning.
Listen over hjemmehørende plantearter, som anbefales til permanent ekstensivering kan ses her.