Det er årets eksamen, der venter forude, og vi vil alle gerne, at det bliver en høst med gode resultater, så forventningerne kan indfries. Men vi kender alle den kommende tid som en tid, der kan være meget stressende, specielt hvis vejret viser sig fra sin knap så samarbejdsvillige side.

Vejret er en faktor, der kan medvirke til, at tingene ikke arter sig som ønsket, nedbrud på maskinen eller i værste fald, at der sker en ulykke, kan sætte tingene i et helt andet perspektiv. Så er det vigtigt at være dækket ind på den rigtige måde.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Derfor bringer vi også denne gang en artikel om forsikringer, så I kan bruge den som inspiration til at få tjekket jeres forsikringer, før det går løs.

Nu vi bevæger ind på snakken med at få tjekket sine sager, kommer Agro også ind på emnet omkring krydsoverensstemmelse og kontrolbesøg.

Det er sin sag at være virksomhedsejer - der er rigtig mange ting at holde styr på udover den daglige drift. Men hvis der er ligeså god rettidighed på kontoret som i marken, så er der vel ingen grund til at være nervøs, den dag kontrollen kommer forbi?

Artiklen giver gode råd til, hvordan du skal forholde dig, hvis kontrollen kommer forbi. Så du ikke risikerer at gøre det sværere for dig selv efterfølgende, såfremt der skulle være noget at pege finger ad. ?