Lyt til artiklen:

Firstfarms nedjusterer forventninger til 2024 med 20 millioner kroner

00:00
Hastighed: ???x
04:03

Første halvår af 2024 har budt på en øget indtjening på i alt 220 millioner kroner for det danske udlandslandbrug Firstfarms. Det meddeler selskabet i forbindelse med halvårsrapporten.

Det er 17 millioner kroner mere end samme periode i 2023, mens EBITDA for perioden er nogenlunde på niveau med 65 millioner kroner i 2024 mod 67 millioner kroner i 2023.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det giver samlet et resultat før skat på 18 millioner kroner mod 39 millioner kroner i samme periode året før.

Den lavere indtjening skyldes primært et højt renteniveau og inflation, hvilket øger omkostningerne.

FirstFarms har store forventninger til 2024

Se også:

FirstFarms har store forventninger til 2024

Firstfarms fremhæver, at man i 2024 har fået vanding på 1.300 hektar i Rumænien, som sikrer stabile afgrøder i fremtiden. Desuden forventer Firstfarms at udvide arealerne under vanding fremadrettet.

- Jeg er tilfreds med, at det lykkes os i H1 at fastholde et acceptabelt EBITDA og hæve omsætningen på trods af lave priser og manglende nedbør i afgrødeproduktionen, men selvfølgelig ærgerlig over, at det påvirker vores forventninger for 2024, siger administrerende direktør Anders H. Nørgaard.

Stabil mælk og grise

Foruden grise har Firstfarms også mælkeproduktion, hvor man i perioden har oplevet en produktionsfremgang på fire procent sammenlignet med samme periode sidste år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Prisen på mælk er høj og har været stigende i 2024, men er dog ikke på niveau med samme periode 2023 meddeler selskabet.

For 50 millioner kroner markvandings-anlæg indviet i Rumænien

Se også:

For 50 millioner kroner markvandings-anlæg indviet i Rumænien

Markedspriserne på smågrise og slagtegrise er på et godt niveau i første halvår. Grisepriserne er faldet siden 1. juli i år, men ligger fortsat på, hvad Firstfarms kalder for et acceptabelt niveau.

Et niveau, der forventes at holde året ud.

Samtidig er omsætningen øget på små- og slagtegrise med 25 millioner kroner, og det skyldes, at Firstfarms har to nye griseproduktioner i Ungarn.

Lave afgrødepriser

Afgrødeproduktionen har været udfordret af lave priser i forhold til realiserede priser i 2023, og det påvirker selskabets indtjening negativt. Ledelsen forventer dog let stigende priser fremadrettet. Firstfarms sælger netto 65 procent af afgrødeproduktionen. De resterende 35 procent anvendes til foder til dyrene.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bestseller-milliardær investerer stort millionbeløb i First Farms

Se også:

Bestseller-milliardær investerer stort millionbeløb i First Farms

Høsten er endnu ikke overstået, men er kendetegnet ved geografiske udsving i udbytte og kvalitet primært som følge af begrænset nedbør. Også det påvirker resultaterne i selskabet.

Mere jord

Firstfarms har i perioden desuden udvidet sin jordportefølje med 325 hektar fordelt på opkøb i Rumænien og Slovakiet. Selskabet driver i alt 17.000 hektar jord.

Alt i alt nedjusterer selskabet dog tidligere udmeldte forventninger for året med 20 millioner kroner til et EBITDA på mellem 90 og 120 millioner kroner, samt et EBIT på mellem 30 og 60 millioner kroner mod et realiseret EBITDA på 101 millioner kroner og et EBIT på 50 millioner kroner i 2023.

Selskabet forventer stigende afgrødepriser i resten af 2024, samt grise- og mælkepriser på nuværende niveau.

Det baserer de på, at grisepriser og afgrødepriser i tredje kvartal af 2024 været faldende og samtidig har varme og begrænset nedbør påvirket den igangværende høst negativt.

Firstfarms vil reducere CO2-udledningen i mejeriforsyningen

Se også:

Firstfarms vil reducere CO2-udledningen i mejeriforsyningen