Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Kritik af regeringen: For lidt fokus på landbrug i ny Afrika-strategi
Hos den danske afdeling af udviklings- og nødhjælpsorganisation Adra mener de, at der er for lidt fokus på landbrug i den nye Afrika-strategi, som regeringen har offentliggjort.
- Vi havde et stærkt ønske om, at strategien ville sætte fokus på særligt et område; nemlig Afrikas egen fødevareproduktion gennem småbøndernes landbrug. Strategien indeholder mange gode takter, som fortjener ros, men det undrer os, at de afrikanske småbønders landbrug får så lidt plads, siger Adra Danmarks generalsekretær Jens Vesterager i en pressemeddelelse.
Han mener, at vækst og investeringer i landbruget er den bedste medicin til at reducere fattigdom i Afrika og fremhæver, at klimaforandringerne understreger nødvendigheden af, at smålandbrug i Afrika bliver mere lokalt tilpasset, bæredygtigt og effektivt.
- For at kontinentets befolkninger skal kunne styrke deres modstandskraft over for ekstreme klimaforhold, og selv forbedre deres levestandard, bør landbruget have mere fokus. Det er faktisk tvingende nødvendigt.