Lyt til artiklen:

Medier: CNH sælger Kongskilde til italienere

00:00
Hastighed: ???x
01:36

CNH Industrial har angiveligt solgt Kongskilde til det italienske firma Seko Industries. Det skriver blandt andre Profi i England.

Det skulle være sket med virkning fra den 7. august.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der er dog endnu ikke meldt noget officielt ud fra hverken CNH Industrial, Kongskilde eller Seko Industries. Det engelske medie refererer fra et brev, der skulle være sendt til forhandlere internt i CNH's organisation.

Kongskilde solgt til kæmpekoncern

Se også:

Kongskilde solgt til kæmpekoncern

I brevet, der angiveligt er udsendt af Carlo Alberto Sisto, præsident for CNH Industrial i EMEA-regionen, står der, at CNH-forhandlerne skal indstille salget af Kongskilde-produkterne omgående.

- Efter denne transaktion og i overensstemmelse med CNH Gruppens strategiske beslutninger, bekræfter vi, at CNH fra den 7. august 2024 ophører med produktionen og distributionen af alle Kongskilde-produkter. De nævnte produkter vil ikke længere være en del af CNH's produktkatalog og vil ikke længere kunne bestilles, refererer Profi.

Aftalen skal angiveligt betyde, at produktionen af Kongskilde med omgående virkning overføres til Sekos fabrikker i Italien.

CNH har ejet og produceret Kongskilde siden 2017, hvor den amerikanske koncern købte rettighederne af DLG-koncernen.