Lyt til artiklen:

Forvalter skifter gods ud med rådgivning

00:00
Hastighed: ???x
02:17

Det er ikke noget ukendt navn, der snart træder ind ad døren på Agrovis kontor i Hillerød. Carsten Jacobsen har nemlig over 25 års erfaring i landbruget, som han nu tager med i kufferten til Nordsjælland. Det meddeler rådgivningsvirksomheden i en pressemeddelelse.

Efter fire et halvt år på Stevns har Carsten Jakobsen igen besluttet sig for at gå ind i arbejdet som konsulent med speciale i økonomi og strategi.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Jeg glæder mig rigtig meget til at komme i gang. Der er så mange spændende opgaver og nye kollegaer, som jeg glæder mig til at hilse på. Og det bliver spændende at udvikle tilbuddet med økonomi og regnskab, siger Carsten Jakobsen.

Han har tidligere været økonomikonsulent og afdelingsleder hos blandt andet Sønderjysk Landboforening, Sagro og Midtjysk Landboforening og har de seneste år været godsforvalter på Gjorslev Gods.

1.000 heste til Gjorslev Gods

Se også:

1.000 heste til Gjorslev Gods

Skiftet til rådgivningen er derfor også en tilbagevenden til rødderne.

- Det er jo sådan, det startede for mig, og det er mange emner i landbruget, som jeg brænder for. At det ikke bare er én virksomhed, men at der er en fælles landbrugsvirksomhed med udvikling på tværs, det glæder jeg mig til, siger han.

Samtidigt med, at Carsten Jakobsen flytter arbejde, flytter han også sit liv fra Sydsjælland til Bagsværd ved København, så det er en ny tilværelse og nye målsætninger, der venter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg har en ambition om at bidrage til, at Agrovi også i fremtiden står som en stærk virksomhed, der følger med kundernes behov og tidens muligheder. Og som er den bedste sparingsparter for kunderne, siger han.

Gjorslev Gods lægger jord til Store Frødag 2024

Se også:

Gjorslev Gods lægger jord til Store Frødag 2024

Med tilføjelsen af Carsten Jakobsen får Agrovi en faglig stærk og anerkendt medarbejder med en stor faglig indsigt, som direktør Niels Peter Ravnsborg glæder sig over at få gavn af, fortæller han.

- Carsten er en profil, som vil løfte vores rådgivning og som vil kunne bidrage på mange forskellige områder af vores forretning. Han er en erfaren rådgiver, der kender erhvervet indgående, og han vil helt sikkert komme til at gøre en forskel, siger Niels Peter Ravnsborg.