Abonnementsartikel

På ejendommen St. Sognstrup vægter Per Nørgaard Sognstrup det højt at have en spændende og udfordrende arbejdsplads for sig selv og sine medarbejdere.

Ejendommen St. Sognstrup ved Nr. Felding driver Per Nørgaard Sognstrup og hans kone Lone sammen i et I/S - de er tredje generation på gården. De ejer 337 hektar, men dyrker i alt 400 hektar inklusiv forpagtning. Udover planteavl udlejes staldene til et avlscenter, og de driver et hestecenter, hvor Lone Nørgaard Sognstrup står for den daglige drift. Begge har de en landmandsuddannelse, derudover har Per en uddannelse som landbrugsmaskinmekaniker.

Strategiplanen skal fornys

Den tidligere strategiplan er gennemført, og de står nu overfor udfordringen med, at skal have en ny på plads.

- Du kan sige, vi står i et vakuum. Det er en spændende proces, der er jo mange veje at vælge, men det er ikke umiddelbart så nemt at vælge. Jeg er 44 år, og ens alder skal jo også tages i betragtning, laver man nye tiltag nu, skal de også bruges den dag, man bliver pensionist, fortæller Per Nørgaard Sognstrup og fortsætter:

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- 400 hektar er et passende areal til nicheproduktion, men reelt for lidt til mandskabet. For at have arbejde nok til os selv og mandskabet har vi, med vores setup af maskiner samt valg af afgrøder i sædskiftet, forsøgt at skabe en spændende arbejdsplads året rundt.

Udover de to ejere er der ansat en førstemand i marken og en elev.

- Skal setuppet ændres, mener jeg, det handler lidt om hvilket aktivitetsniveau, man ønsker, samtidig skal man også skabe rum til at puste ud en gang i mellem. Man skal være bevidst, om det man gør. Volumen i vores maskinpark og vores sædskifte kommer mange til gode, inklusiv vores medarbejdere, siger han.

Nicheafgrøder en mulighed for merindtjening

Ser han på planteavl og produktionen af bulk varer i Danmark, mener han, der er en udfordring mellem indsats og afregning.

- Vi får ikke vores indsats præmieret ordentligt, derfor ser jeg en større fremtid for nicheproduktion, hvor indsats og aflønning hænger bedre sammen. Der er ikke ret mange, der tjener penge på korn isoleret set.

På St. Sognstrup er nogle af nicheafgrøderne blandt andet læggekartofler, frøgræs - almindelig rajgræs og fra i år lupiner.

- Det er ikke kun spændende og udfordrende at dyrke nicheafgrøder, det er også spændende at finde nye. Derfor dyrker vi år lupiner, som en fåreavler skal bruge som protein til sine dyr, siger han.

Udfordringer er der nok af, men med en ændret lovgivning kunne nogle af udfordringerne være væk i morgen, mener Per Nørgaard Sognstrup.

- Mange af de udfordringer, vi står overfor i planteavlen, vil kunne løses i morgen med mere gødning. Vi kan tydeligt se, at de steder, hvor vi har overlap, står afgrøderne betydeligt bedre. De virker mere sunde og robuste, og har en større tolerance overfor tørke. Får afgrøderne en god madpakke, kan de klare udfordringerne meget bedre, kommenterer han.

Lighed mellem kartofler og slagtesvin

Per Nørgaard Sognstrup sammenligner det at have læggekartofler med produktion af slagtesvin.

- Vi har tidligere selv stået for produktionen af slagtesvin, før vi udlejede staldene. Den erfaring, vi har opbygget her, kan vi overføre til læggekartoflerne. Det skal forstås på den måde, at måden, vi griber tingene an på i henholdsvis kartofler og slagtesvin, minder om hinanden. Begge steder er der stor fokus på sygdomsstatus. Vi skal undgå at slæbe sygdom med ind i marken. Eventuelle viruskartofler håndluges, det er det samme som at gå gennem stalden. Vi håndgraver kartoflerne for at finde tidspunktet for den rette størrelse, det kan sammenlignes med vejning af slagtesvin. Rettidighed er lige vigtigt, uanset om det er grise eller kartofler. Så vi havde allerede den rette indstilling, inden vi i 2011 gik i gang med kartoflerne, fortæller han.

De bruger en faktor 10, når de taler om dyrkning af kartofler på St. Sognstrup.

- Vi siger, at en hektar kartofler svarer til at dyrke 10 hektar korn. Det kræver meget mere at dyrke kartofler, fremhæver han.

Frøgræs giver et boost

I 2012 indgik frøgræs i markplanen for at give planteavlen et boost.

- Da vi tidligere skulle avle korn til foder handlede det blot om at få det højeste udbytte, der giver kartoflerne og frøgræsset flere udfordringer og en god variation i planteavlen, fortæller han.

Per Nørgaard Sognstrup ser frøgræs som sin kæledægge, og hans førstemand har kartoflerne som sin kæledægge.

- Det giver en god fordeling, at vi har hver vores område, hvis man kan sige det på den måde, siger han.

Heste i god synergi med planteavlen

Hesteholdet drager de også nytte af i planteavlen.

- Det er specielt på arealerne med græs, at fordelen kommer til udtryk i form af en kombination af afgræsning og slæt til wrap. På de arealer, hvor maskinerne ikke kan køre, har vi stadig gavn af disse arealer, da vi benytter dem til afgræsning, fortæller Per Nørgaard Sognstrup.

Selv i frøgræsset har de synergieffekt af hestene. Halmen fra markerne benyttes til hestene, og der kan tages efterslæt på markerne, som også de også kan bruge til hestene.

- Det betyder, at vi modsat andre kan holde omkostningerne nede på for eksempel wrap og halm, fortæller Per Nørgaard Sognstrup.

Entreprenørmaskiner giver arbejde

Planteavl er meget sæsonbaseret arbejde, så for at imødekomme dette og skabe en spændende arbejdsplads indgår der også lidt entreprenørmaskiner i maskinparken.

- At vi også har entreprenørmaskiner giver en bedre spredning og fordeling af arbejdet henover året. Men det gør også, at den ene sæson afløser den anden, så det er en balance også at få pustet ud en gang i mellem. Det oplever vi allerede nu, efter vi ikke skal passe grise længere, siger Per Nørgaard Sognstrup.

Dog har de ikke helt sluppet grisene, idet de har påtaget sig viceværtrollen, og aflaster dermed lejeren af staldene.

- Vi tager os af vedligehold, fylder siloer samt tager os af de alarmer, der skulle opstå. Lejeren af staldene har flere stalde, så på den måde hjælper vi dem til at have fokus på det vigtigste - nemlig at passe grise, fortæller han.

God ældre kvalitet

Alle arbejdsopgaver i marken løser de selv, og maskinparken er derfor også tilpasset dette med en passende kapacitet.

- Dyrkning af kartofler kræver en del maskiner, men vi har også udstyr til græs- og halmhåndtering, så det betyder, at vi har en større maskinpark. Dog er størstedelen af maskinparken ikke det nyeste grej, men den er velfungerende, og så kan vi selv reparere tingene, hvis de går i stykker, så på den måde kan vi holde omkostninger nede, fortæller Per Nørgaard Sognstrup.

Dog er mejetærskeren blevet opgraderet fra 22 fod til en 30 fods.

- Det har helt klart givet os flere fordele at opgradere mejetærskeren. Vi kan bedre holde frakørselsvognen i gang nu, og det giver en mere passende halmstreng til vores halmpresser, fortæller han.

Mejetærskeren kører ikke kun på deres egen jord, men indgår i et samarbejde med den lokale maskinstation, hvor Per eller hans medarbejdere kan hjælpe dem med at høste, eller maskinstationen kan selv køre med den.

- Mejetærskeren er den bedste maskine at køre ude med, nævner han.

I forhold til jordbearbejdning ser han også en fordel ved en ældre maskinpark.

- Jeg kan pløje til omkring 350 kroner pr hektar, og jorden ved jo ikke, at det er en gammel plov, bemærker han.

Nyt og brugt hånd i hånd

Selvom flere af maskinerne har en del år på bagen, er der ny teknologi at finde i maskinhuset.

AG Leader GPS system fra Datalogisk benyttes blandt andet til sprøjtearbejdet og ved såning.

Hardi-sprøjten er bygget op med en fronttank, som kan køre som et selvstændigt system. Det fungerer ved et to-strengssystem på bommen, hvor fronttanken forbindes til den ene streng og kan benyttes til spotsprøjtninger. Systemet er ligeledes bygget op omkring en nybygget bom, der monteres foran på traktoren, hvorpå der er placeret to OptRX afgrødesensorer.

- Med monteringen foran på traktoren frem for på sprøjtebommen får systemet mere tid til at reagere overfor forskelligheder i marken, fortæller han og fortsætter:

- For eksempel i kartoflerne kan vi have Reglone i fronttanken og Fenix i selve sprøjten.

Sensorerne skal fremadrettet også bruges til gradueret planteværn og tildeling af flydende gødning.

Vinterhvede Cup 2015

Per deltager sammen med Henning Frostholm fra Heden og Fjorden i Vinterhvede Cup 2015, og til spørgsmålet om hvorfor han deltager, svarer han:

- Det er spændende med fokus på tidlig såning, og hvad man kan gøre, for at det lykkes. Og vi har med denne konkurrence mulighed for at se, hvad forskellige input og erfaringer kan gøre for at påvirke resultatet til høst. Ser vi fremad, og forholder os til de nye afgifter, så er det jo allerede noget, vi nu forholder os til i denne konkurrence, siger han og fortsætter:

- Men jeg vil nok ikke vælge at så vinterhveden tidligt herhjemme, idet der kan være udfordringer ved at vælge dette - for eksempel havrerødsot. Jeg mener, at det skal gennemtænkes godt, før man vælger denne løsning. Specielt når hver eneste behandling koster penge.

Som et skud fra hoften, mener Per, at man skulle så senere, give hveden en madpakke eventuelt i form af lidt svovlsur ammoniak, så det kunne være muligt at undgå nogle af de udfordringer, som opstår ved tidlig såning - for eksempel skadedyr, sygdomme og svampeangreb.

- Rug derimod er oplagt til tidlig såning. Den kvitterer godt for det og kan holde til det, slutter Per Nørgaard Sognstrup. ?