Abonnementsartikel
Sammenlægning af afdelinger skal udbygge danske mejeriers internationale arbejde
Mejeriforeningen flytter pr. 1. september ledelsen af afdelingen Erhvervsforhold og Forskning til Bruxelles, hvor afdelingen sammenlægges med det hidtidige Bruxelles-kontor.
Sammenlægningen sker ifølge Mejeriforeningen med det formål at styrke og udbygge danske mejeriers indsats på den internationale scene og sikre, at opgaverne løses tæt på de politiske nøglespillere.
Leder af det nye funktionsområde og erhvervspolitisk chef bliver Kirsten Holm Svendsen, 53 år, nuværende ministerråd og statskonsulent på Danmarks EU-repræsentation i Bruxelles,.
Hun afløser Mejeriforeningens mangeårige lobbyist og afdelingschef, Hans Bender, der har valgt at gå på pension.
Hun får sin primære arbejdsplads på kontoret i Bruxelles med stærke bånd til afdelingen i Århus.
Kirsten Holm Svendsen indtræder samtidig i Mejeriforeningens ledergruppe.
Den nuværende erhvervspolitiske chef og leder af Erhvervsforhold og Forskning, Keld Winther Rasmussen, tiltræder 1. september en stilling hos Arla Foods.