Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Hemmelige planer om at børsnotere Danish Crown
En lille kreds i toppen af Danish Crown arbejdede tilbage i november 2016 med planerne om at børsnotere slagterikoncernen. Det fortæller den afgående direktør, Jais Valeur i et interview med Jyllands-Posten.
Målet var, at Danish Crown kunne få adgang til frisk kapital og skabe en bedre konkurrenceevne og råvaregrundlag.
- Analysen, som planerne byggede på, var rigtig dengang i 2016 og er det stadig: Danish Crown skal have højere indtjening, så vi kan bremse eksporten af levende smågrise og bevare produktionen af slagtegrise i Danmark. For at få højere indtjening skal Danish Crown udvikles fra slagteriselskab til fødevarekoncern, forklarer Jais Valeur overfor avisen.
Da han tiltrådte som direktør i 2016, var det med en strategi om at øge forædlingen og en målsætning om at betale 60 øre mere en de europæiske konkurrenter. Den afgørende direktør fortæller, at det skulle vise potentielle investoren, at Danish Crown havde fundet en fair metode til at prissætte grisene på - også efter en mulig børsnotering.
- Samtidig kunne de 60 øre vise, at vi på toppen af at matche indekset også kunne skabe et ekstra afkast. Dette afkast kunne afspejles i selskabets værdi ved en børsnotering, siger Jais Valeur til Jyllands-Posten.
Planen var, at landmændene, som ejer andelsselskabet Danish Crown, også skulle have en betydelig ejerpost ved en mulig børsnotering, men planerne blev lagt i skuffen, og Jais Valeur fortæller, at tanken om børsnotering ikke længere er på dagsordenen.