Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Afmeld tilladelsen til regulering efter høst, og undgå kontrol
Flokke af duer eller råger kan anrette store skader på en afgrøde, og kronvildt kan hærge en uhøstet mark, så det gør ondt i landmandens økonomi.
Derfor giver loven mulighed for, at man kan søge om tilladelse til at regulere skadevoldende vildt uden for jagttiden under særlige forudsætninger og på bestemte vilkår.
Lodsejere, som har søgt og fået tilladelse til regulering, skal dog altid være opmærksomme på, at tilladelsen kun gælder, så længe der er en afgrøde på marken, meddeler Miljøstyrelsen.
Når marken er høstet, er der ikke længere en afgrøde at beskytte, og forudsætningen for tilladelsen er dermed bortfaldet.
Kom kontrollen i forkøbet
Som noget nyt har lodsejerne nu fået mulighed for selv at afmelde reguleringstilladelsen i ansøgningsportalen VILREG, hvor man i sin tid oprettede ansøgningen.
Afmelding kan klares digitalt via indberetningslinket, der står nederst i reguleringstilladelsen. På den måde viser man aktivt, at man er klar over, at man ikke længere må regulere i forhold til den aktuelle tilladelse.
Alle reguleringstilladelser kan afmeldes på denne måde, når man ikke længere opfylder vilkår og forudsætninger for tilladelsen.
Det er ikke et lovkrav at afmelde sin reguleringstilladelse, når den er blevet ugyldig, men hvis man gør det, kan man spare både sig selv og Naturstyrelsens vildtkonsulenter for et eventuelt kontrolbesøg.
Vildtkonsulenterne foretager stikprøvekontrol af de aktive reguleringstilladelser. Hvis konsulenten konstaterer, at vilkår eller forudsætninger for tilladelsen ikke er opfyldt, kan det resultere i sanktioner fra myndighedernes side.