Lyt til artiklen:

Injektion giver større tilvækst som forebyggelse af coccidiose

00:00
Hastighed: ???x
02:07

En forbedret daglig tilvækst på 20 gram pr. dag pr. pattegris i farestalden, er resultatet af et studie udført af Ceva Animal Health, hvor injektion med Cevas middel Forceris til forebyggelse af coccidiose og jernmangel blev sammenlignet med forebyggelse af coccidiose ved brug af oralt Toltrazuril, der også er et af Cevas egne midler.

Den forbedrede daglige tilvækst ved injektion svarer til 420 gram 21 dage efter behandling, og resultaterne blev fremlagt af Line Diness, dyrlæge og Key Account Manager hos Ceva Animal Health i forbindelse med hendes forsvar ved fagdyrlægeuddannelsen.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Det er opløftende, at injektion af Forceris 24-96 timer efter faring kan forbedre tilvæksten for pattegrise i farestalden. En forbedret tilvækst kunne tyde på, at grisene forlader farestalden med sundere tarme og dermed en større robusthed i klimastalden og videre i produktionen, forklarer Line Diness.

Mindre sygdomsbelastning ved injektion

Studiet viste også, at injektionsbehandlingen førte til udskillelse af færre oocyster end ved brug af det orale middel. Oocyst udskillelsen forekommer normalt 5-6 dage efter infektion. Oocyster, som er coccidiernes æg, kan efter 1-3 dage i staldmiljøet smitte andre grise.

- Når man er i stand til at mindske oocyst udskillelsen, kan man reducere omfanget af smittede grise og graden af sygdom hos den enkelte gris. Det tyder på, at sygdomsbelastningen for grisene er mindre, forklarer Line Diness og fortsætter:

- Vi ved fra tidligere studier, at coccidierne ødelægger tarmcellerne på deres vej gennem tarmen og nedsætter tarmens modstandsdygtighed overfor andre smitstoffer, som også kan give diarré. Derfor er det supervigtigt, at grisene er godt beskyttet mod coccidierne fra start.

Flere forebygger coccidiose med injektioner og jern

Se også:

Flere forebygger coccidiose med injektioner og jern