Lyt til artiklen:

International konference sætter fokus på fremtidens klimareducerede grisefoder

00:00
Hastighed: ???x
02:44

Den 20.-21. november 2024 samler Landbrug & Fødevarer Sektor for Gris og Seges Innovation internationale eksperter i København for at diskutere og dele viden om bæredygtige fodringspraksisser og teknologier inden for international griseproduktion

- Vi står over for en vigtig opgave i griseproduktionen: Vi skal reducere klimaaftrykket for griseproduktionen, siger Christian Fink Hansen, Direktør for Landbrug & Fødevarer, Sektor for Gris, i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Pig Research Summit vil fremlægge den nyeste forskning, hvor der også er mulighed for at netværke med eksperter og udforske de innovative tiltag i grisefoder- og griseproduktion, siger keynote-taler ved eventet Dejan Miladinovic, leder af centret ved Norges miljø- og biovidenskabelige universitet.

Minimér navlebrok med korrekt udjævning

Se også:

Minimér navlebrok med korrekt udjævning

Det sker der på kongressen

På kongressen vil der være 28 præsentationer, hvor man blandt andre vil møde Jason Clay (WWF, Markets), Laura Nobel (Global Feed LCA Institute), Asbjørn Børsting, (The European Feed Manufacturers' Federation), Søren Vogt (Food Folk, McDonald's), og Dejan Miladinovic (Norwegian University of Life Sciences).

- Vi har nøje udvalgt forskere og eksperter, der kan præsentere spændende resultater og tilbyde indsigt i, hvordan vi kan reducere klimaaftrykket i grisefoderet i fremtiden,siger Finn Udesen, senior specialist hos Seges Innovation og medlem af forskningskomitéen.

Jason Clay, Senior Vice President, Markets, WWF, vil tale om "Kødets CO2-aftryk" med fokus på centrale spørgsmål, der påvirker husdyr- og foderindustrien, konsekvenserne og områderne med størst vækstpotentiale. Han vil også tage fat på de udfordringer, som den internationale fødevareproduktion møder, i takt med at der kommer flere klimaforandringer, samt hvordan husdyrproduktion kan bidrage til løsninger.

- Der findes ingen nemme løsninger. Det afgørende er at finde ud af, hvordan man finder løsninger, og hvor og hvordan producenter og branchen generelt kan skalere de løsninger hurtigere, siger Jason Clay.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Udover faglig indsigt fungerer konferencen som en netværksplatform, der samler forskere, virksomheder og beslutningstagere. Formålet er at fremme åben dialog og skabe meningsfulde partnerskaber, der kan forene den forskningsbaserede innovation med den praktiske virkelighed.

Dette års konference vil give deltagerne indsigt i fire hovedemner:

  • Hvordan kan vi producere bæredygtigt foder i fremtidens griseproduktion?
  • Forbedret udnyttelse af næringsstoffer i grisefoder.
  • Hvad er de bæredygtige proteinkilder til grisefoder i fremtiden?
  • Inventar, metoder og dokumentation.
Redder hæve-sænkegulve smågrise?

Se også:

Redder hæve-sænkegulve smågrise?