Abonnementsartikel

Med dagens råvarepriser er det en tid, hvor landbrugsbranchen må tænke i alternativer, når det kommer til fodertyper. Det gælder både på besætningsniveau, men i høj grad også hos grovvareselskaberne.

Aarhusegnens Andel ønsker en dialog med landmændene omkring specialafgrøder og foderafgrøder, og til det formål byder næste weekends landsskue i Herning på en oplagt lejlighed.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Selskabet medbringer adskillige tons sorghum og majs, som børn kan få lov at lege i, mens far eller mor får en snak med en af virksomhedens repræsentanter.

- Vi tager majs og sorghum med til Herning, fordi vi gerne vil diskutere forskellen på specialafgrøder og foderafgrøder.

- Børnene skal nok få det sjovt, men vi vil også benytte lejligheden til at forklare, hvordan svine- og mælkeproducenter kan spare penge ved at fodre med importafgrøder, siger Vagn Aage Jensen, forretningsfører for Aarhusegnens Andel, i en pressemeddelelse.

For de besøgende vil der også være mulighed for at høre mere om indkøbssamarbejde og handel med futures.