Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Middelhøst på Djursland overrasker positivt
Høsten er godt og vel i hus for landmændende på Djursland. Det meddeler Djursland Landboforening i anledning af at formand for Planter og Natur, Peter Poulsen, er på sin årlige høsttur hos medlemmerne.
Selvom der i år er tale om en middelhøst, så er landmændene positivt overraskede efter et noget vådt efterår og vinter. Denne sæson er også den første med de nye massive efterafgrødekrav, som de to bedrifter har fuldstændigt forskellige forudsætninger for at implementere.
Godt tilfreds med middeludbytter
Niels Arve Pedersen, som driver Vedø ved Kolind,
mangler godt 67 hektar ud af de 400 hektar, før høsten er i
hus. Det er hveden og byggen, der mangler i
Kolindsund, men det bliver nu altid høstet til sidst.
Lige nu ser det ikke ud til, at det bliver en udfordring at få høstet dernede, selvom der står vand til trods for dræning. Normalt er det netop i sundet, at de største udbytter bliver høstet.
I år ser det fint ud, men det er ikke, som det har været de sidste par år.
- Vi har fået en middelhøst, men jeg er alligevel tilfreds efter et træls efterår og vinter - jeg havde ikke sat forventningerne så højt i år, lyder det fra Niels Arve Pedersen.
En afgrøde, som ikke helt følger kurven, er rugen, som har givet rigtig godt. Det er første gang i mange år, at Niels har rug og det, samt alt andet korn, går til grisene. Han slipper nu ikke for at købe korn ind, og det bliver i år langt dyrere end normalt.
De nye massive efterafgrødekrav har nemlig ramt bedriften hårdt. Niels Arve Pedersen såede alle efterafgrøder inden årets høst - det vil sige omkring 180 hektar, som svarer til, at bedriften nu har 62 procent efterafgrøder.
- Vi har skullet mere end fordoble vores efterafgrøder - det er fuldstændig go' nat. Vi kommer til at mangle meget hvede - rundt regnet 100 hektar. Det kommer til at koste os dyrt. Derudover er vi også blevet reduceret i kvælstof - det er en kæmpe udfordring at få det hele til at gå op, siger han.
Hos Niels Arve Pedersen er der blevet høstet tørt, og hans græsfrø - det almindelige rapgræs, som blev høstet i Kolindsund i begyndelsen af juli, kender han ikke resultatet af, men det ser ikke ud som om, at der er så meget, som der plejer, fortæller han.
De afgrøder, som skal sælges, ligger på lager. Niels Arve Pedersen har ingen faste aftaler, og han har is i maven og venter på, at priserne bliver bedre.
Rimelige udbytter
Nær Grenaa ligger Schmidts Jordbær I/S, som startede årets høst af jordbær tilbage i juni, og det har mildest talt været en elendig sæson med et udbyttetab på 40procent.
Det fugtige efterår gav for alvor grobund for rodsygdomme og svamp, men det har været ens for alle i hele landet, fortæller Phillip Schmidt.
På bedriften er der udover jordbær også ærter og lidt spisekartofler foruden korn, græsfrø og kartofler til melproduktion. Tirsdag i uge 34 mangler de at høste godt 10 hektar ud af de 300 hektar i alt. Halmen er solgt til gulerødder, og godt halvdelen af hveden er solgt op
til høsten til en nærliggende svineproduktion.
Rajgræsset er allerede solgt og afhentet af DLF.
- Jeg synes, at udbytterne har været rimelige, når vi
ser tilbage på den situation, som vi havde i vinter, mener Phillip Schmidt.
Hos Schmidts Jordbær I/S har de 110 hektar med kartofler
og 10 hektar læggekartofler, som de bruger til næste års avl.
Kartoflerne er kommet rigtig godt fra land, så Phillip Schmidt er noget spændt på at tage dem op. Det er set i lyset af, at kartoffelavlerne i år mistede retten til at bruge Reglone til at nedvisne læggekartoflerne med og stoppe væksten.
I stedet for kemi har de mekanisk skullet kappe toppen af, men herude på marken ser det ud til, at langt størstedelen af kartoflerne har stoppet væksten.
De nye regler om efterafgrødekrav har ikke slået nær så hårdt hos Schmidt's Jordbær. De såede sidste år 40 hektar, og skulle i år have 80, men de har faktisk valgt at lægge 20 hektar ekstra til.
- Vi har et sædskifte med mange vårafgrøder, så efterafgrøderne er ikke en så stor belastning for os. Vi har valgt at prioritere dem - også på bekostning af noget andet. Det kræver naturligvis, at man har kapaciteten til det, men vi har besluttet os for, at hvis vi alligevel skal have dem, så vil vi også have noget ud af dem. Men altså, datoen for såningen, det er stadig en stor stressfaktor, siger Phillip Schmidt.
