Lyt til artiklen:

Salget af økologiske varer er opadgående efter dyk

00:00
Hastighed: ???x
02:21

Efter et dyk i salget af økologi har det igen vist opadgående takter i første halvår af 2024. Det viser tal som Økologisk Landsforening har fået lavet af analysevirksomheden Kauza.

Tallene viser, at salget af økologi i første halvår af 2024 er steget med 5 procent målt i mængde og med 3,5 procent målt i kroner og øre) sammenlignet med første halvår af 2023.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er en positiv nyhed, at salget af økologi stiger igen efter en periode med stagnerende salg. Vi har set små positive tegn i noget tid, men med en stigning i salget på 5 procent målt i mængde i første halvår kan vi konstatere, at økologien er tilbage på vækstsporet. Inflationen er dæmpet, og i takt med at de store prisstigninger er stoppet, er forbrugernes efterspørgsel på økologi nu steget igen, siger markedschef for detail hos Økologisk Landsforening, Birgitte Jørgensen.

 

Se også:

https://www.maskinbladet.dk/nyhedsarkiv?fromdate=&enddate=&search=%C3%98kologi

Hun peger dog på, at salgsraterne ikke er de samme som før starten på krigen i Ukraine, hvor nogle valgte økologien fra grudnet inflation og råvarekrisen.

- En af udfordringerne nu er, at der ikke er samme store udvalg af økologiske alternativer i supermarkederne. Derfor gør vi meget ud af vores dialog med detailkæderne og arbejder på at få flere økologiske fødevarer i forskellige prisklasser tilbage på hylderne, så der er noget til de forbrugere, der efterspørger billige økologiske basisprodukter og til dem, der vil have lidt højere kvalitet og udvalg, siger hun og fortsætter:

- Vi i Økologisk Landsforening arbejder for at fremme økologi, og vi arbejder målrettet med at booste den yderligere og tage en del af ansvaret for, at vi når regeringens fordoblingsmålsætning for økologien. Vækst i den størrelsesorden kommer imidlertid ikke af sig selv, og derfor kræver det, at vi løfter opgaven sammen og tager ansvar. At politikere, detailhandel, grossister og forbrugere prioriterer økologien, så salget kan stige yderligere i de kommende måneder og år til gavn for det rene drikkevand, dyrevelfærden, naturen og biodiversiteten.

Danske økologer inviterer til høstmarked

Se også:

Danske økologer inviterer til høstmarked