Siden 2019 har Gabriel Lund været produktchef for Samsons møg- og universalspredere, hvor han har fået en stor erfaring med produkterne fra både Pichon og Samson.
Det solide kendskab skal han nu bruge som produkt- og marketingchef for alle Samsons og Pichons produkter, det meddeler Samson Agro.
Stillingen er nyoprettet, og målet er at Gabriel Lund skal sikre at porteføljen lever op til forventningerne fra kunderne.
- Ved at intensivere vores nærvær og demonstrationsaktiviteter vil vi styrke forbindelsen mellem fabrik, maskinstationer og landmænd for at sikre, at vores kunder får den bedst mulige oplevelse med vores produkter, siger Gabriel Lund.
Som bindelad skal han fremover være en del af Samsons støtte til forhandlere og slutbrugere. Det indebærer blandt andet flere demonstrationer og salgsaktiviteter allerede i efteråret.





