Jens Iversen fra Ploveksperten syntes for mange år siden, at han havde fået bygget en genial maskine. Det var en såmaskine bygget på en miniplov.
- Vi fik kørt demo på Sjælland og i Jylland, men ingen tog springet og købte den. Så ideen blev skrinlagt, og såudstyret blev pillet af Ovlac-ploven og stillet væk i den mørkeste del af maskinhuset, indtil mange år senere, hvor Svend Brodersen, der er direktør på Gram Slot, ringede og fortalte, at han havde set en video, fortæller Jens Iversen, der er indehaver af Ploveksperten.





