Lyt til artiklen:

DLR øger indtægter fra bidragssatser

00:00
Hastighed: ???x
03:47

DLR og andre realkreditinstitutter hævede ad flere omgange bidragssatserne efter finanskrisen og i takt med et stærkt faldende renteniveau.

Men den modsatte bevægelse kan endnu ikke aflæses i realkreditinstitutternes regnskaber. Således heller ikke hos DLR, som netop har offentliggjort sit regnskab for første halvår 2024.08.21 Her fremgår det, at bidragsindtægterne er steget fra 962 millioner kroner i første halvår 2023 til 980 millioner kroner i første halvår 2024.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tilfredsstillende

Halvårsresultatet før skat blev 791 millioner kroner mod 798 millioner kroner i første halvår 2023.

- Dette er både tilfredsstillende og bedre end budgetteret. Resultatet er påvirket af en lidt lavere bruttoudlånsaktivitet end forventet, fortsat lave tab og nedskrivninger samt høj beholdningsindtjening, siger Jens Kr. A. Møller, administrerende direktør i DLR.

DLR sætter sin lid til regeringsgrundlaget

Se også:

DLR sætter sin lid til regeringsgrundlaget

Resultatet dækker dog over visse forskydninger i indtægterne, eksempelvis har halvåret budt på næsten 22 procents fremgang på afkastet af selskabets værdipapirholdninger.

DLR's udgifter til provision til de formidlende pengeinstitutter er steget med 23 millioner kroner i forhold til halvåret i 2023.

Øget hensættelse til tab

Og så har selskabet hensat 26 millioner kroner til tab på udlån. I første halvår 2023 tilbageførte DLR derimod netto 4 millioner kroner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I forhold til selskabets samlede udlånsportefølje er det dog et temmelig lavt niveau, og Jens Kr. A. Møller konstaterer da også, at kreditkvaliteten blandt kunderne forblev høj gennem første halvår 2024.

- På landbrugsområdet opnåede kunderne en tilfredsstillende indtjening. Dette gjorde sig gældende for såvel mælkeproducenterne som griseproducenterne set under ét. Planteavlerne opnåede dog en indtjening i 2023/2024, der var knapt så tilfredsstillende som følge af et forringet bytteforhold, siger han.

Grøn om stilling

Han konstaterer desuden, at landbruget i 1. halvår 2024 kom et stort skridt nærmere en afklaring af den kommende CO2e-afgift på erhvervets biologiske processer, og at trepartsaftalen om et Grønt Danmark forventes at betyde, at der over perioden 2030 til 2035 indføres en CO2e-afgift på udledninger fra husdyr. Samtidig etableres en arealfond med et mål om, at der frem mod 2030 udtages 140.000 ha lavbundsjord inklusive randarealer, og at der frem mod 2045 etableres 250.000 hektar ny skov.

Jordprisen brager fortsat i vejret

Se også:

Jordprisen brager fortsat i vejret

- DLR vurderer, at landbrugserhvervet under ét kan håndtere den forventede CO2eafgift, men fastholder niveauet for nedskrivninger til dækning af den økonomiske usikkerhed omkring afgiftens konsekvenser for landbruget fra de forudgående kvartaler, siger direktøren.

DLR finansierer landbrugs- og erhvervsejendomme i samarbejde med 42 landsdækkende og lokale pengeinstitutter, der samtidig udgør hovedparten af DLRs aktionærkreds.

Artiklen fortsætter efter annoncen

DLR's udlån udgør ved udgangen af første halvår 186,3 milliarder kroner mod 170 milliarder kroner ved udgangen af første halvår 2023.