Region Syddanmark er den største arbejdsplads i Syd- og Sønderjylland, og direktionen besluttede tidligere på sommeren, at medarbejderne fremover ikke måtte spise okse-, kalve- og lammekød, når de var til møder og arrangementer.
Nu er sagen blevet behandlet i det politiske forretningsudvalg i regionen, og ifølge JydskeVestkysten vil et flertal her omgøre beslutningen og igen tillade regionens 25.000 medarbejdere at spise okse- kalve- og lammekød.
10 medlemmer i udvalget stemte for, at medarbejderne må spise rødt kød, mens syv ville beholde kødforbuddet. Først den 26. august, når der er regionsmøde, træffes den endelige beslutning.
- Vi bevæger os ind et rum, hvor vi taler både klima og miljøhensyn men også det personlige rum, og så kommer vi ind på et område, hvor der bare er nogle skillelinjer, siger regionsrådsformanden, der også spår intens debat til det kommende regionsrådsmøde, siger Bo Libergren (V), der er regionrådsformand til avisen.





