Lyt til artiklen:

Slagteri har udviklet effektiv kemi til rens af spildevand

00:00
Hastighed: ???x
02:04

En helt ny løsning til rensning af spildevand fra kyllingeslagteriet Rose Poultry i Vinderup ved Holstebro sparer årligt slagteriet for 350.000 kroner til spildevandsrensning. Samtidig er virksomhedens udledning af CO2 blevet skruet ned.

- Det, vi har gjort, er, at vi har ændret på blandt andet doseringen af vores kemi i tæt samarbejde med Alumichem. Det betyder, at de små partikler i spildevandet fra vores kødproduktion udfældes mere effektivt til slam i rensningsanlægget, siger Anders Christensen, der er driftsleder for rensningsanlægget i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Rose Poultry har siden 2020 selv varetaget drift og optimering af renseanlægget i Vinderup. De har i samarbejde med vandrensningsspecialisten Alumichem udviklet den helt nye løsning til rensning af spildevand.

Forskning: Glyfosat i europæiske floder kommer ikke fra landbrug

Se også:

Forskning: Glyfosat i europæiske floder kommer ikke fra landbrug

Mindre kemi

Hvert døgn bruger kyllingeproducenten cirka 1.600 kubikmeter vand, når der slagtes. Derfor er rensningen af vandet inden udledningen et omfattende arbejde.

rich-media-3
Rose Poultrys renseanlæg ved Vinderup modtager hundrede af tusinder af kubikmeter vand årligt fra kyllingeproduktionen. Vandet renses med en både kemisk og biologisk proces. Foto: Rose Poultry

- Vi har på slagteriet kunnet se, at vi har brugt ret meget kemi for at kunne leve op til myndighedernes krav om vandkvalitet, men det viser sig nu, at det kan ændres ved ændring af doseringen og tidspunkter for doseringen af kemien undervejs i vandrensningen, siger Anders Christensen.

Han fortæller, at resultatet er, at rensningen af vandet er blevet markant billigere, og han vurderer, at de vil spare omkring 350.000 kroner om året ved at bruge mindre kemi.

Dansk virksomhed afsætter en halv milliard daggamle kyllinger

Se også:

Dansk virksomhed afsætter en halv milliard daggamle kyllinger

- Vores slam, som består af potentielt forurenende partikler, er blevet tykkere med den nye proces, så vi skal køre færre vognlæs med slam til biogasanlægget. På den måde aflaster vores nye rensningsproces også miljøet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Frem mod 2035 planlægger politikerne i EU væsentlige opstramninger af kravene til spildevandsrensning.