Det pløjefri areal stiger og stiger, og det mærker man hos Foreningen for Reduceret Jordbearbejdning i Danmark, FRDK.
Her er medlemstallet stigende, og foreningen er i kontakt med flere landmænd, der ønsker at komme i gang med omlægning til mindre jordbearbejdning, det skriver foreningen i en pressemeddelelse.
Derfor har 12 af foreningens FRDK Pløjefri-rådgivere været på videreuddannelse, så de nu er klar til at udføre Pløjefri Tjek. Det er rådgivningsbesøg med fokus på, hvad der skal til for at komme i gang med pløjefri dyrkning.
- Ofte er der mange spørgsmål omkring sædskifte, håndtering af ukrudt, maskiner og selvfølgelig jordbearbejdning, når man kaster sig ud i en ny dyrkningsform, siger Annette Vibeke Vestergaard, der er faglig ekspert i FRDK og tovholder på uddannelsen.
Fra tre til femten specialrådgivere
FRDK har ikke selv rådgivere ansat. I stedet har foreningen et netværk af 35 FRDK Pløjefri Rådgivere, der er fordelt over hele landet.
Der er både private rådgivere og rådgivere, der er ansat i en DLBR- virksomhed.
De pløjefri rådgivere mødes i FRDK-regi tre gange om året for at udveksle erfaringer og holde sig opdateret på den sidste nye viden indenfor dyrkning ved reduceret jordbearbejdning og ingen jordbearbejdning.
Ud af de 35 rådgivere er 12 styk nu videreuddannet til FRDK Pløjefri Tjek-rådgivere. Tidligere var der tre Pløjefri Tjek konsulenter, men de kunne ikke dække behovet længere.
De fik for mange timer på landevejene, men nu er hele landet er dækket ind, meddeler foreningen.
Besøg på bedriften
Der er ikke to landbrug, der er ens, og der findes ikke en fast køreplan for, hvordan man dyrker sin jord pløjefrit. Derfor består et Pløjefri Tjek af besøg på den konkrete ejendom. Her gennemgår rådgiver og landmand markplan og sædskifte og får en snak om de aktuelle forhold på gården.
Der er også besøg i marken, hvor der graves i jorden og mærkes efter såler og pakninger med jordspyddet, så jordtype og behov for jordbearbejdning kan fastslås.
Det bliver undersøgt, om der er en pløjesål, der skal løsnes, og om det skal gøres mekanisk eller kan klares biologisk med efterafgrøder.
De fleste har maskinerne
Der bliver også taget en tur i maskinhuset for at vurdere, om der er de redskaber og maskiner, der er behov for.
- I langt de fleste tilfælde har landmanden de redskaber, der skal til for at komme i gang. De fleste har en harve, der fint kan bruges. Pløjefri dyrkning handler i langt højere grad om management end om store maskiner, siger Annette Vibeke Vestergaard.
En del af de nye konsulenter har allerede været ude at lave de første FRDK Pløjefri Tjek.
