Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Politiet dropper efterforskning af Nordea i Eskelund-sag
Der er ikke rimelig formodning om, at Nordea Bank har begået noget strafbart i forbindelse med lukningen af renteswap og det efterfølgende salg af fynske Eskelund.
Sådan lyder vurderingen fra Fyns Politi, der ifølge dagens Børsen har droppet efterforskningen af banken, efter at familien Lerche-Simonsen i november 2023 både lagde sag an mod- og politianmeldte banken.
Familien Lerche-Simonsen mener, at Nordea har påført familien et tab på 91,9 millioner kroner i forbindelse med lukningen af renteswap, som familien mener kostede 50,3 millioner kroner.
Samtidig mener familien at banken solgte Eskelund for 10,5 millioner mindre, end det højeste bud. Slutteligt mener familien desuden, at Nordea kostede dem 31,1 millioner kroner i forbindelse med salget af et landbrug i Slovakiet.
Med Politiets beslutning om at indstille efterforskningen, må den fynske familie nu sætte deres lid til domstolene, hvor der kører en sag om lukningen af en række renteswap.
Tidligere har også en bankekspert og seniorrådgiver ved Aalborg Universitet kritiseret Nordea for at have en dobbeltrolle i salg af Eskelund.