Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Er der styr på køresporene?
For ti år siden var det bestemt ikke alle traktorer, der havde et GPS-system monteret, og man skulle til at lære brugen af GPS-systemet.
Maskinstationerne for vild i alle de A-B-linjer på de enkelte traktorer, som ikke var navngivet ordentligt, og den næste chauffør var prisgivet og garanteret en håbløs kamp for at finde den rette linje til det faste kørespor.
Men i dag har de fleste fundet ud af, at hvis det skal lykkes med faste kørespor, skal der være et system i linjerne for at opretholde orden - og måske en backup-plan.
En backup-plan kan være en god idé. Man kan med fordel have koordinaterne for A-B-linjer lagt på Farmtracking eller på Custom Office, så hvis man kommer afsted med en traktor, hvor linjerne ikke er lagt ind, er der altid en backup-plan. Det virker dog kun, hvis det er en A-B-linje og ikke en kurve.
Skyen
På flere nyere traktorer er skyen et samlingssted, som automatisk og løbende bliver opdateret. Det er et godt værktøj til formidling af linjerne mellem traktorerne.
Det er nu endnu nemmere at formidle alle linjer og marker mellem traktorer end nogensinde før, men det kræver stadig orden og et navngivningssystem, som alle chauffører kan finde rundt i.
Skyen bliver hurtigt rodet, hvis der ikke holdes orden, eller ubrugelig, hvis der bliver lagt forkerte linjer på de enkelte marker. Traktorer opdaterer automatisk til skyen, og den ved ikke, at chaufføren burde have skiftet mark på terminalen, inden han oprettede en ny A-B-linje.
Markgrænser
Hvis man arbejder med markgrænser, er der flere fordele. De enkelte traktorer kan selv finde markerne, når der køres ind på marken ved hjælp af markgrænser.
Derudover giver det mulighed for at bruge flere automatikker som sektionskontrol på de maskiner, som færdes i marken, samt automatisk vending , så man hele tiden kan følge, hvor mange hektar der er tilbage på marken.
Landskabet er levende, så man skal forvente at skulle overskrive markgrænserne indimellem.
Græsland 2025
Betydningen af faste kørespor i græsmarker kan ofte ses tydeligt, når man ser markerne for oven. Således også på en mark i Midtjylland, hvor Maskinbladet sendte en drone i luften og optog en video, der tydeligt afslører, hvor maskinerne har kørt i marken.
Denne problemstilling er en af de mange faglige udfordringer, som Græsland 25 vil se nærmere på, når Græsland atter løber af stablen i 2025 på Elmegaardens 50 hektar store græsmark i Frederiks.
Fokus på faste kørespor skal være med til at skabe bedre vilkår for kløverne i græsmarkerne.
Og på græsland bliver det muligt at se den nyeste teknologi i drift på marken.
Græsland er et resultat af et tæt samarbejde mellem brancheforeningen Danske Maskinstation & Entreprenører, DLF Grovfoder, værten for arrangementet Elmegården i Frederiks samt Maskinbladet.
Du kan allerede nu sætte et kryds i kalenderen, og du kan holde øje med nyt om Græsland 25 og se praktiske informationer på arrangementets hjemmeside www.græsland.dk, og du kan følge Græsland på Facebook.