PowerGear-Lite: Amazone Teres 300 VS

Hektar-jæger, hvad er det? Det er et udtryk, som kendes hos dem, der kører hurtigt, og ved pløjning betyder det 10+ kilometer i timen. Det er nemlig noget, som Amazone måske ikke havde tænkt, de ville dække, men resultatet er, at de med deres nye egenudviklede plov har fået en sliddel, der kan klare højere fremdrift med mindre slid på den ellers dyre muldplade.

Det er Amazones bryststykke, Speedblade kalder de det, og det er meget større end alle andre på markedet. Selve bryststykket er billigere at skifte end muldpladen, og derfor har man forlænget bryststykket for at kunne have en hastighed på 10 kilometer i timen og stadig slide på bryststykket fremfor muldpladen.

Der var ikke noget negativt at sige om pløjearbejdet. Her i de sandede til lerede felter var det et godt testområde, hvor ploven, til ingens store overraskelse, lavede et flot stykke arbejde med en let indstilling. Foto: Esben Henneberg.

Nu siger jeg hektar-jæger, og ja, det er fedt for dem, der bare vil afsted og vende noget jord. Men for dem, der kræver en plov, der gør det rigtigt ved seks-syv kilometer i timen, er det også en plov der er interessant. Ved de hastigheder flytter sliddet sig bare på bryststykket, og man får stadig en fordel.

Her vender ploven jorden rigtig godt, og i noget meget blandet og skiftende jord, hvor jeg kørte i sand/ler jord, fungerede WXL35-muldpladen og Speedblade-bryststykket godt sammen. Det var kun de få steder med kraftig ler i furerne, at tanken om ristemuldplade var at foretrække. Amazone kommer eftersigende på et senere tidspunkt komme med en muldplade, der gør det muligt at få 710 dæk ned i furen. For denne muldplade passer 650 dæk lige i furen uden at trykke siderne.

Speedblade-bryststykket ses som meget stort og giver mere at slide på ved højere hastigheder. Læg mærke til, hvordan spidsen dækker over skæret, hvilket forhindrer unødig slid og andet, der kan komme op mellem skær og spids. Foto: Esben Henneberg.

Protectshaft

En ting, som også hjalp på komforten, er de manglende stød og knagen fra ploven. De er der slet ikke i Teres-ploven. Det skyldes, mener jeg, Protectshaft, som er liftbommen, der er lejeophængt, så den kan rotere. Det giver et noget mere behageligt løft af ploven, og man mærker forskellen fra en almindelig liftbom, når man kører rundt med den i forageren og på vejen.

Det smarte ved ploven er, at man får mindre slid ved vending i forageren. Hvordan det? Jo, normalt vil mange vende ved at skyde furebredden helt sammen og så vende. Det giver, i mine øjne, slid på store dele af ploven, da meget er i bevægelse mange gange om dagen. Sådan er det ikke med Teres-ploven. Her er det bare et enkelt stempel, der giver sig, og det virker rigtig godt.

ProtectShaft er med kuglelejer, hvilket man kan sige er en ekstra sliddel. Det er det bestemt, men den gør det dejligt at køre med ploven, uden stød over i traktoren. Foto: Esben Henneberg.

Vending af ploven sker her med AutoAdapt parallelogrammet kun med et enkelt stempel og furebredden ændres ikke ved vending. Foto: Esben Henneberg.

AutoAdapt

At ploven kan vende sådan skyldes også et system, som findes på få plove på markedet. Her er det Amazones egen opbygning, nemlig et parallelogram, der gør det muligt at finde den rette vinkel til den forreste fure, og trækpunktet vil altid være korrekt. Så behøver man ikke ændre det, hvis man ændrer furebredden.

Ved forager og når jeg retter furene op i ageren, er det nemt kun at skulle bruge et hydraulikudtag og stadig have den rette vending af alle furene. Det er rart at køre med.

En ting, jeg mangler på ploven, er en integreret pakker, for flere på markedet har det og søger efter det. Når man har en let plov i forhold til konkurrenterne, vil en integreret pakker gøre det muligt for en passende traktor stadig at kunne løfte den.

Her ses Autoadapt, der altid tilpasser sig efter forholdene. Når man har lavet den rette indstilling i starten, følger trækpunktet og den første furebredde automatisk med ved ændringer af furebredden, så det passer. Foto: Esben Henneberg.

Det store landhjul

Landhjulet har en god størrelse, men det kunne også sagtens dykke i jorden. Det oplevede jeg flere gange under arbejdet, når jeg ramte de rette bløde punkter. Sådan er det med alle plove - landhjulet kan næsten aldrig være stort nok. Dog kan et endnu større og bredere landhjul være for tungt at løfte med rundt. Så det er et fint og udmærket landhjul på 17,5 tommer.

Noget, jeg personligt synes er træls, er det fuld-hydrauliske landhjul, som Amazone har. Det bliver aldrig mig. Det er nemt at ændre dybden, når det er fuld-hydraulisk, og der er en skala at gå efter. Men ændrer du på det, skal du selv finde tilbage til den gamle indstilling, og det bliver jo øjemål. Ved pløjning kan selv små justeringer ændre sliddet på ploven. En uerfaren bruger kan derfor let komme på afveje, hvis de piller ved landhjulet. Det er mere besværligt end at have et hydraulisk løft af landhjulet og så en klods, den går imod for dybden.

Landhjulet har en fin størrelse og er udmærket. Med en tabel kan man se dybden. Dog skal man selv finde tilbage til den gamle indstilling ved ændringer. Hvis man ikke ændrer på den i løbet af dagen, er der dog intet problem. Foto: Esben Henneberg.

I de fleste tilfælde bruger jeg landhjulet til at hæve det, og ikke fordi jeg vil sænke det i løbet af dagen. Det betyder, at det er op og så ned til den indstillede værdi, som blev lavet i starten af marken. Hvis man skal justere det, vil man nok overleve at gå ud og dreje en omgang på hver indstilling.

Men selvfølgelig er det en smagssag, om man foretrækker det på denne måde eller den anden. Jeg er ikke fan, hvis jeg skal bruge den meget i løbet af dagen.

Dog var der steder hjulet dumpede i når det var godt løst, og det sker for alle plove, men beviser bare hvor vigtigt det er at have et godt stort og bredt landhjul. Foto: Esben Henneberg.

Noget ingen bruger

Måske er der kun få, der bruger det, men det er ikke noget, mange benytter.

Vi taler om muligheden for at sætte ploven i transportstilling. Med denne testplov var det dog ikke muligt at gøre det uden besvær, og jeg tror aldrig, testploven, som var ret ny, har været i transportstilling.

Men man kan vende ploven halvt om og bruge landhjulet som transporthjul. Dette er en fordel for dem, der har en mindre traktor foran og ikke ønsker at belaste traktoren. Nogle traktorer overskrider også vægtgrænserne på bagakslen i henhold til reglerne, men det er sjældent, at denne løsning bliver brugt.

Sådan her ser det ud til skel, og landhjulet er muligt at flytte længere frem så man kan pløje helt ind til skel, men så får man ikke den fulde vægtoverføring til traktoreren hvis man kør sådan. Foto: Esben Henneberg.

Derfor kunne jeg ikke vise det, for det var ikke muligt at få pælene slået ud eller ind på ploven, for de var groet fast og jeg slog på dem. Men med lidt god massage i længere tid med det hele, så virker det vist. Men jeg opgav med denne.

Sikkerheden er i orden, for der er en lygtebom med, som er godkendt til brug, og ja det kan være bøvlet at have den med rundt, men den er der og det er til at sætte på og tage af igen. Foto: Esben Henneberg.

Konklusion

Man må sige, at det er en yderst fin plov, som Amazone har fået lavet. Den har flere funktioner, som ses på andre plove, men med Amazones egne ideer til, hvordan det skal laves.

Speedblade er en smart funktion, fordi man holder omkostningerne nede ved at reducere slid på bryststykket. Det er også billigere at skifte. Hvis man vil opnå mange hektar, er Amazone-ploven et godt valg, da den er let at trække afsted med. Speedblade hjælper med at holde omkostningerne nede, og løftet af ploven i forageren går let med en mindre traktor, da den kun vejer 1,9-2,5 ton.

Autoadapt er en praktisk funktion, som er behagelig at bruge på lange dage, når der skal rettes kiler og hjørner op. Man bruger blot et hydraulikudtag, og ploven vender furerne korrekt hele vejen igennem. Man mærker ingen ændring i trækkræfterne, hverken på ploven eller traktoren.

Ploven passer godt til danske forhold og fås i 4-, 5- og 6-furede versioner. Jeg testede en 5-furet plov med en Case IH Puma 240, og det var ingen sag at trække den afsted. Løftet af ploven var passende til traktoren, og jeg er sikker på, at en 6-furet plov også kunne fungere med traktoren.

Det eneste, som mange herhjemme nok vil efterspørge i forhold til dansk stordrift er, om man kan køre med 710 dæk i furen. Jo, det kan man nok, men det kan medføre noget tryk i furen. Som jeg nævner, kommer Amazone dog med en muldplade, der kan håndtere 710 dæk senere.

Alt i alt ser det ret godt ud for Amazone med deres nye Teres 300 VS, synes jeg. Det er en plov med gode detaljer, der er nyttige i arbejdet. Især hvis man er en af de såkaldte hektar-jægere, bør man teste den i længere tid for at se, om omkostningerne kan holdes nede. Jeg tror, man får noget ekstra værdi i forhold til andre mærker.

Tak for lån af plov og traktor af Amazone og Brøns Group. Foto: Esben Henneberg.