Et notat fra Aarhus Universitet om Bovaer omtaler et nyligt hollandsk studie, der viser, at reduktionspotentialet af Bovaer måske kan falde over tid.
Notatets forfatter er Peter Lund, som er professor og sektionsleder ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab. Han har i dette og i endnu et notat afdækket Bovaers potentiale til at mindske metanudledningen fra malkekvæg og mulighederne for at tage dette med i de nationale opgørelser af udledninger af drivhusgasser fra dansk landbrug. Peter Lund skriver, at resultaterne er lovende, men han påpeger også et par nye aspekter om midlets effektivitet.