Lyt til artiklen:

Bluetonguevirus rammer sønderjysk besætning

00:00
Hastighed: ???x
04:04

Analysesvar fra Statens Serum Institut har netop vist, at drøvtyggersygdommen bluetongue nu er i Danmark; nærmere bestemt i en fåre- og kvægbesætning ved Travsted i Tønder Kommune.

Her tog Fødevarestyrelsen torsdag aften prøver af et dødt får, fordi den lokale dyrlæge havde mistanke om, at dyret var smittet med bluetongue. De øvrige knap 220 dyr på besætningen, der huser cirka 180 får og cirka 40 kreaturer, har ikke symptomer på bluetongue.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Vi har lagt restriktioner nedover den ramte besætning for ad den vej at bidrage til at mindske risikoen for smittespredning. Restriktionerne betyder, at der ikke må flyttes dyr ud og ind af besætningen uden Fødevarestyrelsens tilladelse, siger enhedschef og dyrlæge i Fødevarestyrelsen, Mette Kirkeskov Sie i en pressemeddelelse.

Bluetongue fundet i grænseregion til Danmark

Se også:

Bluetongue fundet i grænseregion til Danmark

- Men da sygdommen især spredes via insekter, er restriktionerne ingen garanti for, at smitten ikke kan ramme andre besætninger, forklarer dyrlægen.

Øget overvågning

Det aktuelle fund i Sønderjylland understreger, at danske landmænd skal være opmærksomme på symptomer hos deres dyr. Sygdommen smitter ikke mennesker, men rammer typisk får, geder og kvæg. Også andre drøvtyggere som eksempelvis hjorte kan blive ramt.

På baggrund af det aktuelle fund øger Fødevarestyrelsen nu overvågning af sygdommen i Danmark.

Dansk Veterinær Konsortium vurderede tidligere i år, at sygdommen kunne ramme Danmark i løbet af sommeren, fordi sygdommen i efteråret 2023 spredte sig i Belgien, Tyskland, Nederlandene og det sydlige England.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Alvorlige konsekvenser

Bluetongue smitter via insekter, små blodsugende mitter, og risikoen for smittespredningen stiger med temperaturen. Da sygdommen har alvorlige konsekvenser for dyrene, er bluetongue en såkaldt anmeldepligtig sygdom. Det betyder, at landmanden skal kontakte sin dyrlæge, hvis man får mistanke om, at dyr i besætningen er smittet med bluetongue. Hvis dyrene viser sig at være smittede, lægger Fødevarestyrelsen restriktioner ned over den smittede besætning. Restriktionerne har blandt andet betydning for hold og flytning af dyr.

Eksport af tyresæd og levende kvæg stopper

Det aktuelle udbrud betyder, at Danmark mister sin internationale status som fri for bluetongue. Det betyder også, at dansk eksport af hovedsagelig levende kvæg og tyresæd til en lang række lande uden for EU stopper. Også andre produkter som avlsmateriale, oksekød og mejeriprodukter er påvirket i et vist omfang.

Belgiere køber dansk blåkvægsgenetik

Se også:

Belgiere køber dansk blåkvægsgenetik

Det skyldes, at landene har forskellige regler for, hvilke produkter de vil aftage, når Danmark mister sin status som fri fra bluetongue.

Samhandlen med drøvtyggere til lande inden for EU vil også blive påvirket. En stor del af de kvæg, der samhandels, flyttes til opfedning i Nederlandene og Belgien. Denne handel forventes påvirket i mindre grad.

Vaccine kan være på vej

Drøvtyggere, der smittes, kan få forskellige symptomer, blandt andet væskeansamlinger i hovedet, sår i munden, halthed, aborter, høj dødelighed. Blåfarvning af tungen ses hos får, heraf navnet på sygdommen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sygdommen er smertefuld og langvarig, og aflivning af alvorligt syge dyr er ofte den eneste dyrevelfærdsmæssigt forsvarlige udvej.

Det er i øjeblikket ikke nogen godkendte vacciner på det danske marked. Fødevarestyrelsen forventer, at en vaccine kan blive godkendt i EU og dermed tilgængelig senere i 2024.

Bluetongue er ikke klassificeret som eksempelvis fugleinfluenza og afrikansk svinepest. Dermed udbetaler myndighederne hverken erstatning for driftstab eller aflivede dyr, hvis sygdommen slår ned i besætningen.