Lyt til artiklen:

Unge mænd i traktor fundet: Vejvrede ender i sigtelse

00:00
Hastighed: ???x
01:46

En tidlig morgen i juli fik en 46-årig bilist sig noget af en forskrækkelse, da han kørte bag en traktor med tre unge mennesker. Bilisten blinkede med det lange lys for at gøre føreren i traktoren opmærksom på, at han blev blændet af traktorens baglygter.

De unge i traktoren blev provokeret og reagerede med vrede. Både chaufføren og den ene passager i traktoren steg ud af førerhuset, efter de havde spærret vejen for bilisten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den ene sparkede på ruden i chaufførsiden på bilen, så ruden gik i stykker, mens den anden fra traktoren sparkede på fronten af bilen. Lige inden bilisten kørte fra stedet, kastede den ene unge mand fra traktoren en rafte efter bilen.

Unge i traktor udsatte mand for vejvrede

Se også:

Unge i traktor udsatte mand for vejvrede

De unge i traktoren kørte umiddelbart efter episoden væk fra stedet og forsvandt over markerne. I første omgang havde politiet ikke held til at finde frem til de unge, som alle er i starten af tyverne.

Niels Bach, politiassistent hos Skive Politi, fortæller dog nu, at politiet, efter at sagen er blevet omtalt i pressen, har afhørt den ene af de unge fra traktoren.

- Han erkender at have sparket på sidedøren på bilen og have kastet raften efter bilen, fortæller Niels Bach.

Den unge gerningsmand kan nu se frem til en sigtelse for hærværk med krav om bøde. Dertil kommer formentlig et erstatningskrav fra bilisten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Politiet har endnu ikke afhørt den anden gerningsmand til episoden, men de har en forventning om snart at få kontakt og indkalde ham til afhøring.