Lyt til artiklen:

Varm mælk kan blive et dyrt bekendtskab

00:00
Hastighed: ???x
02:30

Det kan blive dyrt, hvis mælken ikke nedkøles tilstrækkeligt - og tilstrækkeligt hurtigt - efter malkningen.

Det står klart, efter at Arla har meldt ud, at tankbilen ikke må tage mælken med fra tanken, hvis den ikke er under 10 grader ved indvejningen. Og meldingen er også, at mælken heller ikke bliver hentet senere, så det kan virkelig blive en dyr sag for en mælkeproducent, hvis kølingen ikke er i orden, og mælken kasseres.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Arlas ret firkantede udmelding hænger sammen med høje kvalitetskrav til mælk og vigtige certificeringer, som er afgørende for den samlede forretning.

Nu må mælk højest være 10 grader ved indvejning

Se også:

Nu må mælk højest være 10 grader ved indvejning

Hjælp i en periode

I et opslag på Facebook har Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, LDM, skrevet, at reglen gælder i hele EU, og at Arlas pludselige og strikte håndhævelse ifølge foreningens oplysninger skyldes en kontrol hos Arla Foods.

Dog er meldingen, at Arla udmærket er klar over, at det kan være vanskeligt at opgradere en bedrifts kølekapacitet med meget kort varsel. Derfor er mejeriet indstillet på i en kort overgangsperiode at hjælpe de mælkeproducenter, der har udfordringer og henvender sig. Det kan for eksempel være at hente mælken lidt senere, så tankbilen ikke kommer lige efter, at mælken fra sidste malkning er kommet i tanken.

Få mælkeproducenter

Hos Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter har direktør, Christen Sievertsen, forsøgt at afdække problemets omfang, og han vurderer, at det kun drejer sig om et mindre antal mælkeproducenter.

- Problemet er typisk opstået, når de har udvidet besætningen, men ikke samtidig har opgraderet kølekapaciteten, fortæller han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Arlas økologiske andelshavere får hjælp til biodiversiteten

Se også:

Arlas økologiske andelshavere får hjælp til biodiversiteten

Der skulle således ikke være noget problem hos hovedparten af de danske mælkeproducenter.

Forkøling

- Mange køler mælken, før den kommer i tanken, og så skulle det være muligt at holde temperaturen under 10 grader, også umiddelbart efter sidste malkning, inden tankbilen kommer, vurderer Christen Sievertsen.

Mange mælkeproducenter har forsikringer, som i nogle tilfælde dækker, hvis mælken kasseres. Men Christen Sievertsen vurderer, at man ikke skal regne med at få erstatning for mælk, som ikke overholder en grundlæggende kvalitetsparameter, hvis det skyldes utilstrækkelig kølekapacitet.