Lyt til artiklen:

DC: Fremrykning af grise er ekstra vigtig de kommende uger

00:00
Hastighed: ???x
01:45

Der er blevet fremrykket grise over sommeren for at sikre, at afhentningsservicen til andelsejerne kan opretholdes, når Danish Crowns slagteri i Ringsted indstiller aktiviteterne.

Det sker i næste uge, hvor slagteriet har sidste slagtedag onsdag, den 14. august, og dermed vil der være en periode med lavere kapacitet indtil alle medarbejdere på slagteriet har afviklet sommerferie ved udgangen af uge 37.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Derfor er det ekstra vigtigt, at der fremrykkes grise, så perioden med lavere kapacitet ikke giver udsættelser af større karakter, fortæller Nicolaj Nørgaard, der er direktør i Danish Crown Ejerservice.

Danish Crown: Fremrykkede grise betaler sig

Se også:

Danish Crown: Fremrykkede grise betaler sig

- Først og fremmest vil jeg gerne sige tak ejerne, Centralplanlægningen samt chauffører for at levere en stor indsats i forbindelse med fremrykningen. Selvom vi har fremrykket siden slutningen af juni, indikerer en slagtevægt på cirka 87,5 kilo dog, at vi "kun" er godt 1,5 dag foran i gennemsnit, og nogle er fremrykkede op til en uge. Derfor vil vi have behov for at kunne rykke yderligere grise frem i de kommende uger, for vi får en periode, hvor vi kan blive udfordret på kapaciteten, indtil alt sommerferie er afviklet på slagterierne, siger Nicolaj Nørgaard.

Forventningen fra slagteriet er, at der fremrykkes grise i nogle uger endnu. Derfor henstiller de til, at man trods travlhed med høst husker at tilmelde grise i god tid. Samtidig opfordrer slagteriet til at holde tæt kontakt med Centralplanlægningen om afhentning af grise.

Ballade i Danish Crown: Store andelshavere trækker sig fra vigtigt udvalg

Se også:

Ballade i Danish Crown: Store andelshavere trækker sig fra vigtigt udvalg