Lyt til artiklen:

Dronningborg-Jumbo høster videre i Litauen

00:00
Hastighed: ???x
02:26

- Det er meget sjovt, at udstyr der er 34 år gammelt kan komme til ære og værdighed igen.

Sådan siger Søren Bollesen fra Ringe Maskinforretning om den handel, som han forleden lukkede på en Dronningborg Jumbo D8900 med 18-fods Powerflow-skærebord, som netop er blevet sendt med blokvogn til Litauen.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Den danske mejetærsker, som var forud for sin tid, da den kom på markedet, havde været til salg i et stykke tid uden nævneværdig interesse, da Søren Bollesens telefon ringede.

rich-media-2
Mejetærskeren blev læsset på tre timer. Foto: Ringe Maskinforretning.

- Det var en god kunde i Litauen, som lige stod og manglede den, forklarer han.

Kunden i Litauen er opkøber, og igennem tiden er mange maskiner ekspederet fra Ringe til Baltikum med kunden. Salget skete fredag formiddag, og lørdag måtte Søren Bollesen selv bag rattet i en Claas Torion 738 for at hjælpe med læsningen på lastbil, da montørerne havde mere presserende opgaver, når det nu var blevet høstvejr.

Video: Tre Dronningborg høster på amerikansk manér

Se også:

Video: Tre Dronningborg høster på amerikansk manér

Til netop den solgte Jumbo D8900 knytter der sig også en speciel historie, idet den oprindelige ejer kommer fra Randers-egnen.

- Hans far var bankdirektør i Bikuben og havde en dag besøgt Dronningborg-fabrikken og set de nye mejetærskere. Og så havde en sælger sagt, at hvis han en dag fik en gård, så ville han have sådan én. Og det fik han jo så, siger Søren Bollesen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-5
Et stykke dansk landbrugshistorie, som fortsætter med at gøre nytte. Foto: Ringe Maskinforretning.

Ikke den eneste

Jumboen er ikke den eneste maskine, som Søren Bollesen og hans kolleger har sendt ud i verden fra Midtfyn.

- De seneste ti dage har vi sendt maskiner til Bulgarien, Østrig, Tyskland, Moldova og Litauen, fortæller han og fortsætter:

- Vi har også solgt en mejetærsker til en spansk familie, som selv hentede den, kørte den til Esbjerg og sejlede den til Bilbao.

rich-media-6
Sådan ser det ud, når en D9800 Jumbo skal på langfart. Foto: Ringe Maskinforretning.

Derfor er Ringe Maskinforretning også efterhånden erfarne i handlen med brugte maskiner ud af Danmark.

- Vi har vores salgsplatforme, som er gode, og så har danske maskiner nok ikke verdens dårligste ry, forklarer han som årsag til efterspørgslen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Foruden den orange mejetærsker har Ringe Maskinforretning også sendt et andet stykke danskproduceret landbrugsmekanik ud i den store verden, idet der forleden blev sendt en BS-gyllevogn afsted til Moldova.

rich-media-8
BS-vognen er sendt til Moldova. Foto: Ringe Maskinforretning.