Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Hul på syrebeholdere hos Danæg: Over 100 personer er evakueret
Tidligt onsdag morgen blev politiet alarmeret om, at der var gået hul på to store beholdere med svovlsyre og salpetersyre på virksomheden Danæg i Roskilde på Maglegårdsvej 13. Det skriver TV2, der oplyser, at uheldet er årsag til farlig røgudvikling.
- Der er etableret et fareområde på grund af sundhedsskadelig røg, siger Maria Sander Hansen, der er presseansvarlig ved Midt- og Vestjællands Politi til TV-stationen.
Politiet har evakueret personer, der opholder sig indenfor 103 meter i vindens retning fra Danæg; blandt andet omkring 100 elever fra Zealand Business College.
Vurderingen er, at evakueringen kommer til at vare til ud på eftermiddagen.