Det var et syn af de sjældne, som kunne ses på en mark ved Suldrup i Himmerland. Her var der Rebild Veteran Høstdag 2024, og i den anledning blev der høstet med hele tre Dronningborg D1200, som også kørte et træk på amerikansk manér.

Det fortæller Mathias Kristensen, som er indehaver af den ene Dronningborg, og som har delt videoen med Maskinbladet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Der er en Facebookgruppe, som hedder Rebild Veterantraktor, som sørger for at holde arrangementer i løbet af året. Både en græsdag, hvor vi snitter første slæt, høstdag, roedag og pløjedag. Og så er vi en halvstor gruppe med ældre maskineri, som kan blive luftet, fortæller Mathias Kristensen.

To usædvanlige sæt presser halmen hos Avlscenter Eskegaard
Se også:

To usædvanlige sæt presser halmen hos Avlscenter Eskegaard

Han købte selv den ene D1200 for en håndfuld år siden med henblik på at kunne deltage i veteranhøsten.

- Men den er blevet fast inventar hos mine forældre, og høster årligt 20 hektar. Og så er det sjovt at komme ud og vise den frem, siger han.

Tre på stribe

De to andre Dronningborg D1200 i videoen er også kendt grej, da de så at sige er den del af familien.

- Min kærestes lillebror havde høstet for min svigerfar, og han fandt så to på auktion, som han købte. Dem skulle vi lige have til at køre, og så spurgte vi arrangøren, om han ville have noget imod at se tre ens maskiner til veterandag, forklarer Mathias Kristensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det havde arrangøren ikke, og derfor blev alle tre D1200´ere shinet op og klar til høsten, hvor de fik lov til at køre på amerikansk manér i vinterbyggen.

Veteraner snitter helsæd: Det er blevet en tradition
Se også:

Veteraner snitter helsæd: Det er blevet en tradition

Mejetærskerne er produceret i 1972, 1973 og 1974 og kører i videoen i den rækkefølge. Piloterne er Mathias Kristensen, hans kæreste og dennes lillebror.

- Vi plejer at drille med, at huset på den bagerste mejetærsker ikke er nogen fordel, da man sidder i en sauna fremfor i en støvsky, fortæller Mathias Kristensen.

Selve høsten af vinterbyg gik også glimrende med det gamle materiel.

- De høster jo som en drøm. Det er fantastiske gamle maskiner. Det var en fin vinterbyg, som stod godt. Landmanden havde dagen før høstet knapt syv tons, da han tog forageren rundt. Det gav godt, var uden ukrudt og kun lige knækket ned i toppen, fortæller Mathias Kristensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Gør som Mathias Kristensen og del din video. Det kan gøres nemt her.

Pebersvend fik Dronningborg og rigeligt med krydderi
Se også:

Pebersvend fik Dronningborg og rigeligt med krydderi