I martsudgaven af Bovilogisk omtalte vi en retssag fra Retten i Hjørring, hvor Fødevareministeriet havde opgivet at trække en landmand i støtten for at have pløjet i to meter-bræmmen. Det juridiske grundlag var helt enkelt ikke på plads. Forfatterne til denne artikel var i den forbindelse advokat for landmanden.
I den omtalte sag indbragte en landmand Fødevareministeriet for retten, fordi han ikke mente, at det var berettiget at trække ham i støtten for en påstået overtrædelse af bræmmen på to meter. Reglen findes i vandløbslovens paragraf 69. NaturErhvervstyrelsen havde truffet afgørelsen i januar 2011, og Fødevareministeriets Klagecenter havde stadfæstet denne i 2012.