Lyt til artiklen:

I varmen skal højtydende køer have rigeligt med vand og masser af luftcirkulation

00:00
Hastighed: ???x
02:07

De næste par dage varsler DMI op til 27 grader enkelte steder i landet. De høje temperaturer kan kan give varmestress og kan gå ud over ydelsen; især hos de højtydende køer, hvis ikke de får hjælp til at komme af med varmen. Seges giver nogle tips og råd om, hvordan risikoen for varmestress kan begrænses, skriver Landbrugsinfo.

Et af rådene lyder på at køle køerne ned med luft og vand. Man kan forbedre afkøling af køerne ved at øge luftcirkulationen i stalden og ved overbrusning af køerne med vand.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Et andet råd lyder på at give de varme køer rigeligt med koldt vand. Der skal være mindst 10 centimeter vandkar pr. ko.

- Ellers så overvej om der kan opsættes ekstra vandkar, og gerne ved udgangen fra malkestalden, så ingen køer skal vente på at få slukket tørsten, lyder det fra Seges.

Afskærm solen

Et tredje råd lyder på, at overveje lysindfald i stalden. Er der områder i køernes område i stalden, hvor lysindfaldet fra lyspladerne i taget kan være meget intenst? For eksempel ned i kælvningsbokse eller sygebokse?

Et fjerde råd lyder på at overveje om eventuel dybstrøelse kan udskiftes med sand. Dybstrøelse afgiver i sig selv meget varme, men sand virker afkølende på de varme dage.

- Husk dog, at sand ikke kan "bære" så mange køer pr. areal som dybstrøelse, så antal kvadratmeter pr. ko skal øges væsentligt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Et femte råd lyder på reducer koantallet på opsamlingspladsen. Antallet af køer, der er på opsamlingspladsen samtidigt bør mindskes, og ved foderbordet skal man være ekstra opmærksom på, at der altid er frisk og appetitligt foder, så køerne ikke stimler sammen ved udfodring. Det gælder især i stalde med reduceret foderbord.

Se en video med flere gode råd.