Med midlet Maxammon styrer Vittarpgaard mod øget vompleje og bedre klovsundhed.

Tidligere har der været store udfordringer i stalden på Vittarpgaard ved Outrup nær Varde - især klovsundheden har drillet. Men nu oplever ejeren Henning Jensen og hans søn Jesper Arnth en positiv udvikling på bedriften. Der bliver nemlig tænkt meget i, hvad der kan gøres for at optimere. Og noget af det nye, som er blevet indført, er en højere andel af hjemmeavlet foder.

- Vi har aldrig fodret med foderkorn før, men jeg tror på, at vi kan komme op i en højere andel af hjemmeavlet foder, fortæller Henning Jensen.

Blandingen har båret meget præg af soja, raps og A-blanding i karrusellen. Men tidligere er det forsøgt at erstatte soja og raps med roepiller.

... Vi sparer en omkostning ved,
at det ikke skal lagres og fragtes ...

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Nu er valget så faldet på korn - og diskussionen går på, om det fremover skal være rug eller byg.

- Vi regner med at købe det fra en nabo, siger Henning Jensen.

Ved sidste høst blev der netop indkøbt et parti byg fra den pågældende nabo.

- Vi sparer en omkostning ved, at det ikke skal lagres og fragtes, siger Jesper Arnth.

Han har desuden lavet en aftale med at overtage korn fra en fætter, der har 13 hektar, og som har købt en mejetærsker.

Da Vittarpgaard har to indendørs plansiloer, som hver kan rumme 70 ton, er det oplagt at have en høj andel af hjemmeavlet korn.

Udfodres til alle dyregrupper

Jesper Arnth peger på, at vandprocenten ikke behøver være så lav, og han regner med, at der høstes med omkring 14-25 procent vand. Det kan lades sig gøre, fordi kornet behandles med midlet Maxammon.

- Vi har haft 70 ton korn behandlet med Maxammon igennem køerne siden september, fortæller Henning Jensen og fortsætter:

- Vi har brugt byg til at starte med, men er begyndt at supplere med rug, da vi løb tør for byg.

Indtil videre tegner det positivt at behandle kornet på denne måde.

Kalve og kvieopdræt er også begyndt at få af kornet. Småkalvene får en specialblanding mikset med kofoder, mens de yngste kvier får toppet med korn oven på deres foderration.

Hos køerne er det planen, at noget af A-blandingen skal ud af karrusellen.

- Når man kommer ned i mængden, vil det give bedre mulighed for at erstatte noget af det med Maxammon-korn, forklarer Jesper Arnth.

Han tilføjer, at de regner med en besparelse på cirka 125.000 kroner ved at erstatte med Maxammon-korn.

Hos køerne har Maxammon-kornet betydet, at der ikke tildeles sojaskaller, og hos kvierne er rapskagerne taget ud af foderrationen. På trods af dette er reproduktionen hos kvierne uændret.

Sundhed og ydelse er på vej op

Henning Jensen og Jesper Arnth endnu svært ved at sige, om omkostningen til at behandle kornet er hentet hjem andre steder.

- Der er mange parametre, der spiller ind, men vi har sparet noget på især de store kvier, siger Jesper Arnth.

Sundheden blandt dyrene på Vittarpgaard opleves dog som forbedret, og reproduktionen er stigende. Yversundheden har førhen været svingende, men det geometriske celletal ligger nu på 113.000.

Det er et område, som har fået ekstra fokus de senere år, for det har været helt oppe på 300-400.000, da køerne kom ind i den nye stald tilbage i 2006.

Efter Jesper Arnth kom hjem og var med i den daglige drift, er der mange ting, som er blevet sat i system. Også klovsundheden er blevet gået efter i sømmene. Hver måned klovbeskæres mellem 60 og 70 køer, og der sættes rutinemæssigt forbindinger på, ligesom køerne kommer i klovbad.

De forskellige tiltag har bidrag-et positivt til ydelsen, som er steget til 9.750 kg EKM. Køerne malker til højere, så der er yderligere fremgang.

For tre til fire år siden lå ydelsen omkring 8.000 kg EKM, så der er sket noget først og fremmest med klovene, fortæller Jesper Arnth.

Han lægger ikke skjul på, at det har været en spændende rejse.

- Vi er slet ikke færdige endnu, men vi er godt på vej, fastslår han og tilføjer:

- Det er en bedrift med gode muligheder - og det er dejligt. ?