Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Omsætning og resultat falder i CNH - ny strategi fra 2025
Regnskabsårets andet kvartal blev præget af tilbagegang i CNH Industrial.
Omsætningen faldt med 16 procent til 5,5 milliarder dollars sammenlignet med samme kvartal i 2023, mens driftsresultatet (EBIT) faldt med næsten 35 procent fra 822 millioner dollars til 536 millioner dollars.
Landbrugsmaskiners andel af omsætningsfaldet udgør knapt en milliard dollars. Alene omsætningen af landbrugsmaskinern faldt 20 procent fra 4,89 milliarder dollars til 3,913 milliarder dollars i andet kvartal i 2023.
Også nettoresultatet gik tilbage. Det blev 485 millioner dollars mod 711 millioner dollars. Faldet blev næsten 32 procent sammenlignet med samme kvartal i 2023.
Omsætningsfaldet forklares primært med færre solgte enheder som følge af lavere efterspørgsel og mindre behov for maskiner på lager hos forhandlerne.
I regnskabet angiver koncernen, at de realiserede priser fortsat er moderat favorable for landbrugsmaskiner, mens udviklingen er mere jævn for entreprenørmaskiner.
I forbindelse med fremlæggelsen af kvartalsregnskabet siger CNH Industrials forholdsvis nye koncernchef, Gerrit Marx, at han efter nogle uger med besøg på egne fabrikker, forhandlere og kunder er imponeret over fokusset på at fremme CNH-mærkernes positioner samt at udvikle og fremme nye produkter og teknologier.
Han tiltrådte den 1. juli og bebuder en forsigtig tilgang i resten af 2024, blandt andet for at positionere koncernen til 2025 og lanceringen af en ny strategi i begyndelsen af 2025.