Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Langesø gør klar til 2024-messe med nyskabelser
På årets messe i Langesø er alt som det plejer - og så alligevel ikke. 2024-udgaven har nemlig fået et par nyskabelser. En af dem er to netværksområder, netværks-oaser, hvor udstillere og gæster har mulighed for at mingle og netværke.
- En anden nyhed er, at man kan møde op på stand 96 kl. 13.30, hvor Peter L. Jensen fra Johansens Planteskole tager interesserede med på en gåtur til nyplantet demo-område for at vise forskellige herkomster af Nordmannsgran. Arealet er plantet i 2022, fortæller messearrangør Per Tørslev til Maskinbladet.
Ellers er der et par konkurrencer i forbindelse med messen. Der arrangeres DM i udkørsel med finale kl. 14.30, og der er afvikles DM i Skills, hvor der dystes i fem skovaktiviteter. Her er finalen kl. 14.10, hvor nysgerrige kan tage plads på opstillede bænke og følge slagets gang.
Desuden kåres Danmarks flotteste juletræ ved stand 100.
I skrivende stund er 106 stande booket, og ifølge Per Tørslev er flere udstillere fra Tyskland, Holland, Finland, Norge, Sverige og Frankrig repræsenteret.
- Vores ambition er i de kommende år at få et stabilt besøg af mellem 1.500 - 2.000 besøgende gæster. Vi har markedsført messen mere tydeligt i Tyskland end tidligere år. På samme måde har vi forsøgt at komme mere bredt ud i Danmark, siger han og tilføjer:
- I de kommende år vil markedsføringen blive yderligere opprioriteret i det omfang, økonomien kan bære det. Dog er den bedste markedsføring at sikre gode oplevelser for de fagfolk, som besøger messen og de udstillere, der prioriterer at investere i den 3. torsdag i august, fortæller messearrangøren.
Langesø-messen blev afholdt første gang den 3. torsdag i august 1993 som en tema-udstilling med det formål at befæste Danmark som førende producentland for juletræer og pyntegrønt, skabe netværk og erfaringsudvekling samt ikke mindst sikre en platform, hvor producenter og forhandlere af udstyr til branchen kunne vise deres produkter.