Brugen af glyfosat som herbicid i landbruget har længe været set som den primære årsag til, at man i vand verden over har kunnet finde spor af midlet.
Men da man ikke har kunnet se nogen nævneværdig reduktion som følge af en europæisk indsats for at reducere brugen, har forskere fra institut for fysisk og teoretisk kemi sammen med kolleger fra miljøcenteret på Tübingen universitet undersøgt, hvor glyfosaten i europæiske floder stammer fra. Det skriver phys.org
Studiet, som er publiceret i Water Research-tidsskriftet, antyder, at en anden kilde er overset gennem årtier.
Forskerne har analyseret glyfosatkoncentrationer fra floder, som er registreret af myndigheder ansvarlige for vandmiljø i Tyskland, Frankrig, Italien, Sverige, Luxembourg, Storbritannien, Holland og USA. Noget data nåede helt tilbage til 1997, og omkring 100 lokationer blev undersøgt.
Data viste, at glyfosatkoncentrationer i europæiske floder var højst om sommeren og lave om vinteren. Men hvis landbrug var en dominerende kilde, ville man forvente større koncentrationer i foråret og efteråret og efter store mængder regn.
Den slags udsving så forskerne dog kun enkelte steder.
- Et studie af litteraturen viser, at alle undersøgte spildevandsanlæg i Europa havde et bemærkelsesværdigt stabilt niveau henover året, siger professor Carolin Huhn, som er en af folkene bag studiet.
Det fik forskerne til at pege på en overset kilde, idet de søgte at identificere et kemisk stof, som ville nedbrydes til glyfosat.
Det førte forskerne til en hypotese om, at stoffet aminopolyfosfonat, som er bredt anvendt i Europa i især vaskemidler, er kilden til det stabile niveau af glyfosat.
Efter tests i laboratoriet har forskerne fået bekræftet, at glyfosat dannes fra aminopolyfosfonat i spildevandsanlæg, og det resultat kan være med til at forklare, hvorfor en europæisk indsats i at reducere brugen af glyfosat i landbruget ikke har reduceret glyfosat i floder og vandløb.
Studiet skal dog nu bekræftes i flere uafhængige studier.
